Udskriv

12 svømmere til Danish Open

.

danishopen 2018

Følg de 12 Farum svømmere når de skal konkurrere ved Danish Open i Bellahøj Svømmestadion fra den 12.-15. april. Kig forbi Bellahøj og oplev det bedste danske svømning live og hold dig orienteret på vores hjemmeside og vores facebook side.

Indledende hver dag kl. 10.00-13.00
Finaler hver aften kl. 17.30-19.30 (søndag 17.00-19.00)

Resultater fra stævnet kan følges her
livetiming.dkResultatoversigt Farum svømmere

 

Billetter til finalerne kan købes via billetto på dette link:
https://billetto.dk/newfrontpage?text=danish%20open&page=0&is_v=1

 

Danish Open er i dansk svømning et af sæsonens højdepunkter, hvor der er kvalifikationer på spil til sommerens internationale mesterskaber. Konkurrencen er derfor altid høj ved Danish Open og betragtes som det største danske stævne at deltage ved foruden de danske mesterskaber.

I år er der EM på langbane i Glasgow i august. Farum Svømmeklub har mål om at være repræsenteret.
Kandidater til kvalifikation er Philip Greve og Kevin Witt Christensen. Og så skal man ikke afskrive Niklas Hedegaard, der havde et forrygende EM på kortbane i december.

Herudover deltager 9 øvrige Farum svømmere, hvor Dagmar Boeck er den yngste, der sammen med Stine Saaby Schmidt og Rasmus Thode Møller debuterer ved Danish Open.

Anders Lie der tidligere har deltaget ved EM flere gange, har i foråret valgt at prioritere sit arbejde og drosle ned på træningen, for igen at stå skarpt når træningen genoptages i efteråret. Vi vil derfor ikke opleve Anders ved Danish Open. Ligeledes deltager heller ikke Magnus Jákupsson der i foråret har fokuseret på sin uddannelse med nedsat træningsmængde tilfølge. I denne uge afslutter Magnus sit praktikforløb og påbegynder sin næste træningsperiode med et træningsophold i USA/Los Angeles.
Også Frederik Siem Pedersen må vi gå glip af ved dette års Danish Open der ligesom Anders og Magnus har valgt at prioriteret sit studie i foråret.