Udskriv

Eliteholdet til Bremen 2009

.

Evaluering af stævnet i Bremen

Af Simon Winther, elitetræner Farum Svømmeklub

“International Winter Meeting” i Bremen var et nyt stævnet for eliteholdet, mens konkurrenceholdet også deltog sidste år. Det er et meget stort stævne med rigtig mange deltagere og der var alt fra bittesmå børn til svømmere på nationalt niveau, altså et klassisk tysk “Schwim-fest” stævne på godt og ondt. I år var der flere danske klubber der valgte at deltage, hvilket set med vores øjne var lidt ærgerligt, da vi netop var taget til Tyskland for at komme til at svømme imod svømmere, vi ikke havde set 100 gange før. De danske svømmere havde også det højeste niveau, hvilket også betød, at de danske svømmere dominerede finalerne og tog de fleste førstepladser.

For Farums vedkommende blev det imidlertid et rigtig godt stævne sportsligt. Der var en meget høj PR procent på begge hold, og alle eliteholdsvømmerne samt de fleste af konkurrenceholdssvømmerne nåede finaler. Det at nå finalerne er vigtigt, fordi et af mine mål med stævnet var at få finale-træning. Vi skulle som hold netop lære at svømme finaler, - altså præstere to gange om dagen, og meget gerne være i stand til at løfte niveauet fra morgen til aften, hvilket i sig selv var en svær opgave, da der kun var 30 min pause imellem indledende og finalerne.

Eliteholdets svømmere:

Niklas Hedegaard og Anders Blume havde begge et rigtig godt stævne med 5 starter og 5 PR, hvilket faktisk er en sjældenhed for seniorsvømmere. Der var ikke noget løb der skilte sig ud som værende det bedste, det var bare godt over hele linien. Jeg tror at en af grundene til det, lå i at de ikke følte sig helt så presset som til eksempelvis DM. Det var tydeligt svømmere med overskud, der kunne arbejde med tingene samtidigt med, at de svømmede stærkt, hvilket gav nogle dejlige lange armtag, og i det hele taget en god teknik.

Karsten Vedel ramte også plet. I både 100m og 400m fri satte han flotte PR, og han vandt 400m fri finalen overbevisende. I 1500m fri blev det til et godkendt løb lidt over PR, og endelig svømmede han 200m ryg – mest for at prøve noget andet. Der går nok lidt tid før han prøver det igen J. Karsten er en svømmer, der til DM klarer sig rigtig godt i juniorrækkerne til indledende, men som endnu har svært ved at tilkæmpe sig finaler. Netop derfor var det fedt at se ham svømme en rigtig god 100m fri finale, ca. et sekund hurtigere end hans PR.

Martin Wagner har siden DM haft den onde omgang sygdom, med høj feber i 3 uger. Det var super ærgerligt for i perioden op til han blev syg, så han så stærk ud til træning at vi alle sammen begyndte at drømme om vilde resultater. Han valgte dog at tage med alligevel, og få det bedste ud af det. I både 200m, 400m og 800m fri var det tydeligt, at der manglede ca. 200 trænings km. Af dem var 400m fri det bedste løb med en tid på 4:07 og en sølvmedalje. Og så ud af hatten og til trænerens store overraskelse, svømmer han en rigtig god 200m fly på 2:16. hvilket var en pæn PR. Det hænger naturligvis sammen med, at det ikke var en primær disciplin og derfor ikke et løb, som han har svømmet til et topnings-stævne i lang tid. Jeg tager hatten af for Martins evne til kæmpe videre og ikke give op.

Mie Refn og Olivia Burmester var de to eneste eliteholdssvømmere, der ikke satte PR. For Olivias vedkommende skyldes det, at vi har set os nødsaget til at omlægge hendes flyteknik, så den bliver mere økonomisk, mere effektiv og med et meget større udviklingspotentiale. Stævnet i Bremen var for hende derfor en test og et stykke udviklingsarbejde, mere end det var en jagt på resultater. Og det lykkedes faktisk rigtig godt set med mine øjne. Olivia er nået til at kunne svømme på niveau med sine bedste tider med den nye teknik, og jeg er virkelig meget spændt på, hvad vi ser fra hende til DM/DHM i påsken 2010. Mie var i en situation, hvor hun i sine primære løb kunne svømme sig i finale og vinde relativt nemt. Det tror jeg fik hende til at tage lidt for afslappet på tingene. Et af Mie’s kendetegn, som svømmer, er at hun er det, jeg kalder en ”racehorse”. Med det mener jeg en svømmer, som nyder at excellere under pres og som altid leverer resultaterne, når det gælder mest – bedst, når det gælder. Bagsiden af den medalje er, at det kan være svært at hidse sig op til mindre vigtige stævner, hvor presset og forventningerne ikke er så store, og det er nok en af de ting Mie skal blive bedre til.

Marina Heller Hansen har været inde i en vanvittig udvikling siden hun flyttede til Farum i september. Hun har stort set fordoblet sin træningsmængde, og normalt tager det tid at adaptere til, men hun har på rekordtid flyttet sit niveau til både træning og til stævne. Marina stod således også for det bedste resultat med en 200m fri på 2:07,9 - hvilket bringer hende i betragtning til EJM til sommer. Alt hvad hun laver lyser af udvikling, dog har hun stadig lidt svært ved styre udlæg og pace tempo, hvilket gør at man ofte sidder med en fornemmelse af, at det kunne være blevet endnu bedre. Jeg spår, at vi skal vænne os til at høre Marinas navn nævnt meget tit på disse sider i fremtiden… vent og se!

Laura Tvermoes er også en af de svømmere, som har været hårdt ramt af sygdom, og hendes deltagelse ved dette stævne var tvivlsom helt op til vi tog af sted. På trods af det var det faktisk et super godt stævne af Laura. Hun satte PR i 2 ud af 4 starter, og specielt god var hendes 100m ryg i tiden 1:12. Man undres nogen gange som træner, når man ser en svømmer performe så godt, med en så relativ dårlig forberedelse (pga. sygdom – ikke indsats). En af de ting som jeg tror måske gjorde en stor forskel for Laura til dette stævne, var en ny evne til at sætte mere realistiske forventninger til sine resultater. Man bliver som elitesvømmer nødt til at sætte forventningerne til sig selv på et realistisk niveau, for selv at tro på man kan nå dem. Der er intet galt med at drømme om større ting, men man skal skelne drømmen fra det mål der ligger umiddelbart foran. Det var mit indtryk at det lykkedes for Laura her, og derfor gik hun til sine løb, med mindre frygt og mere selvtillid.

Anna-Marie Christiansen havde et middelgodt stævne. Der var små forbedringer hist og her, men der var også nogle ting, som ikke helt faldt i hak. Vi har prøvet at satse mere på styrke end udholdenhed i Anna’s træning siden DKM i oktober, men hun har endnu ikke helt flyttet sit niveau styrkemæssigt, til at det giver de store resultater til stævne. Anna’s bedste løb var nok 50 fly med 29,6, men der er mere i både den og de andre løb.

Ida Marie Vedel var lige kommet hjem fra Nordiske Junior Mesterskaber, hvor det ikke var gået specielt godt, og eftersom formen var toppet og spændingen hevet lidt ud af Ida, var hun med for oplevelsen mere end for resultaterne. Ikke desto mindre svømmede Ida markant bedre i Bremen, end hun gjorde til NJM, hvilket jo gør, at man som træner må se på sig selv og den nedtrapning, vi havde kørt. Ida bedste løb var 100m fri hvor hun gik 1.01,45.

Jeg vil lade Jakob evaluere konkurrenceholdssvømmerne selv, men som hold betragtet gjorde de det godt. Jeg ser nogle rigtigt stærke tegn fra både svømmere og trænere på konkurrenceholdet, der er en meget stor seriøsitet og glæde i det arbejde, de laver. Efter at der tidligere har været lidt langt mellem de talenter, som jeg vil vurdere har potentialet til at komme videre til eliteholdet, ser jeg nu mange med meget store potentialer. Jeg håber, at de vil rykke videre fremad som hold og både løfte niveauet for deres nuværende hold, og blive stærke svømmere, der sikrer Farum Svømmeklubs position som eliteklub mange år frem i tiden.