Udskriv

Talentholdet til Farum Cup 2010

.

Af Niklas Hedegaard, talentholdstræner Farum Svømmeklub

Svømmerne fra Talentholdet svømmede generelt et super stævne. Dette skyldes bl.a. at de i over et år, har trænet på langbane. I øjeblikket træner de faktisk størstedelen af deres træningstimer på langbane, hvilket har forbedret deres muligheder for at præstere helt enormt! Trods en hel del sygdom på holdet har de alle præsteret godt til Farum Cup 2010, som er det største langbanestævne for talentsvømmerne.

Med et antal af personlinge rekorder, der overstiger 90 % er man som træner ganske tilfreds efter stævnet. I takt med at svømmerne vokser bliver de også mere og mere bevidste om de små detaljer, man skal tænke over til et langt stævne som Farum Cup. Jeg synes, at svømmerne er blevet meget bedre til at forberede sig til deres løb, hvilket også har påvirket antallet af personlige rekorder.

Imellem de mange flotte præstationer er der enkelte, der skiller sig særligt ud:

Mads Jørner svømmede en flot 200 ryg i tiden 2:44.83 hvilket var under kravtiden til de Østdanske Årgangsmesterskaber. Han kvalificerede sig ligeledes i 100 fly og 200 fri. For at gøre præstationerne endnu flottere skal det lige nævnes, at Mads har endnu et år til at nå disse kravtider!

Andrea Reich snuppede ligeledes en kravtid til de Østdanske Årgangmesterskaber i 200 ryg i tiden 2:59.47, hvilket samtidig er en enorm forbedring af hendes tidligere personlige rekord. Hun kvalificerede sig også i 100 ryg i endnu en super tid.

Malthe Letting viste med sin fænomonale tid i 50 fri, 38.95, at han kan meget mere end at svømme flot rygcrawl. Tiden var en personlig rekord på intet mindre end 10 sekunder! Han satte også en flot personlig rekord i 100 ryg med 8 sekunder. Malthe er altså kun en årgang 2001, så det bliver spændende at følge ham fremover.

Daniel Christian var også med helt fremme i flere løb. Hans 200 bryst i tiden 3:17.04 kvalificerede ham til de Østdanske Årangsmesterskaber, skønt han, ligesom Mads, har et år endnu til at nå disse tider. Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med nogle rigtig talentfulde svømmere. Daniel kvalificerede sig også i 200 individuel medley i tiden 2:53.52, hvilket var en personlig rekord med lidt over 3 sekunder.

Anne Sofie Gadfelt svømmede en flot 200 medley i tiden 3:26.13 hvilket også kvalificerede hende til de Østdanske Årgangsmesterskaber. Det skal nævnes at Anne Sofie aldrig før har svømmet 200 medley, men det er helt sikkert, at hun kommer til det igen!

Med de mange flotte kravtider, der blev opnået, skal det også nævnes, at de Østdanske Årgangsmesterskaber er et kortbanestævne, hvorimod Farum Cup er et langbanestævne. Da man normalt svømmer langsommere på langbane end på kortbane, gør det de opnåede kravtider endnu mere imponerende.

Udover de ovennævnte svømmere deltog følgende svømmere fra talentholdet ved Farum Cup 2010: Caroline S. Korch, Christian Aagaard, Emil Brohus Nielsen, Jonas Lagerbon Olsson, Julie Windfeldt Nielsen, Lasse Kriegel Skovrup, Philip Greve, Rikke Jørner og Tina Krume.