Udskriv

Østdanske Langbanemesterskaber, GP2 2010

.

Der afholdes i denne weekend Østdanske Langbanemesterskaber i Ballerup og de bedste svømmere fra Farum er selvfølgelig med. Det er her igen spændende at se, hvilket niveau der bliver lagt efter at de nye dragtregler er trådt i kraft. Stævnet kan følges live og alle resultater kan ses på Live Timing

Blandt de bedste resultater fra weekenden kan nævnes:

Marina Heller Hansen, som i 400m fri sætter PR med 3 sek i tiden 4.31.30. I 200m fri bliver det til en lille PR på 2/10 sek med tiden 2.07.71. I 100m fri bliver det til PR med ½ sek i tiden 1.00.80. I 200m medley bliver det til PR med ½ sek i tiden 2.25.76.
Julie Marie Gadfelt, som i 400m fri sætter PR med 2 sek i tiden 4.44.83, som også er under kravtid til DML.
Maria Bastiansen, som i 400m fri sætter PR med 5 sek i tiden 4.46.49. i 1500m fri bliver det til PR med hele 28 sek i tiden 18.21.42, som også er under kravtid til DML.
Ida Marie Vedel, som i 1500m fri sætter PR med 15 sek i tiden 17.34.05, og i 800m fri sætter PR med 7 sek med tiden 9.12.52. Ida mangler her kun 6 sek i at have en kravtid til EJM til sommer. I 200m fri svømmer Ida PR med 2/10 sek i tiden 2.10.29.
Mie Refn, som i 100m ryg sætter PR med 2/10 sek i tiden 1.07.54, og næsten svømmer op til PR i 50m fri med tiden 0.28.91.

Som det skarpe øje bemærker er det udelukkende pigerne, der er nævnt herover. Det skyldes det faktum, at drengene svømmede meget langt fra deres personlige rekorder, og det var en generel tendens. Godt nok blev Farum både nr 1 og nr 2 i 4 x 200m fri, men tiderne var knap nok et årgangsmesterskab værdigt, med et snit på 2.02.
En af de største underpræstationer, var EJM finalisten i 200m fri, Frederik Siem Pedersen, som med en tid på 2.03 var 14 sek over PR og med en samlet 13. plads missede finalen. Holdkammeraterne tildelte Frederik titlen som banankongen og overrakte ham den "fine medalje", som ses her til højre. Frederik fik dog lidt oprejsning i B-finalen, da han svømmede 1.56.27 – den 3. bedste tid i finaleafsnittet.