Udskriv

Frederik Siem Pedersen tvivlsom til DM

.

Frederik Siem Pedersen er meget tvivlsom starter til den kommende uges DM på langbane i Esbjerg, som starter lørdag. Frederik har siden fredag været ramt af en ondartet infektion, som lægerne på Hillerød Sygehus ikke har kunnet identificere endnu og dermed ikke har kunnet kurere. Der har været talt om alt fra blindtarmsbetændelse til salmonellaforgiftning, men ingen endelig diagnose endnu.
Frederik har ikke kunnet træne de seneste 5 dage, og som situationen er lige nu vil han ikke kunne præstere på niveau til DM. Det er som sagt, meget tvivlsomt om han overhovedet stiller til start i Esbjerg.

Det svækker selvfølgelig også Farums holdkapper i 4 x 100m fri og 4 x 200m fri, hvor forventningerne var store. Disse forventninger må nok dæmpes væsentligt efter ovenstående udmelding.

Resten af holdet fra Farum meldes fit for fight og stævnet kan selvfølgelig følges her på siden og også på Live Timing.