Udskriv

DM langbane Esbjerg 27. mar - 1. apr 2010

.

Her kan du se beretningerne fra Danske Mesterskaber Langbane i Esbjerg i dagene 27. marts - 1. april 2010. Der er indlæg fra alle 6 dage.

 

 

Første dag

Guld, sølv og bronze medaljer til Farum Svømmeklub.

Karsten Vedel tager Farums første medalje til DML. Karsten fik en sølvmedalje i juniorernes 400m fri, da han med tiden 4.04.65 tog andenpladsen. Tiden var knap 2 sekunder fra EJM kvalifikation. Karsten er videre til finalen i aften, hvor de 2 sekunder måske kan findes. Spændende. Også videre er seniorerne Anders Lie og Martin Wagner.

I aftenens finale i 200m medley fik Niklas Hedegaard den ærgerlige 4. plads lige uden for medaljerne. Anders Blume blev nr. 7 i samme finale.

I finalen i 400m fri var der lagt op til en spændende dyst mellem de to NTC svømmere, Farums Anders Lie og ESE's Jon Rud. Det lykkedes for Anders at få Farums og sin egen første senior guldmedalje i 400m fri, da han med tiden 3.55.77 kom i mål ca ½ sek foran Jon. Rigtig flot af Anders – stort tillykke.

Marina Heller Hansen tog med en forrygende præstation sin første kravtid til EJM til sommer i Helsinki. Kravtiden er 2.06.30 og det var lige præcis det Marina svømmede de 200m fri på i B-finalen. Marina er den 4. svømmer, der kvalificerer sig på denne distance, og der kommer 4 med. Lad os krydse fingre for, at der ikke er andre, der vil blande sig i den kamp.

Olivia Burmester og Mie Refn er videre til finalen i 50m fly. Det blev til 6. og 7. pladsen i semifinalerne. Finalen svømmes søndag aften

Jonas Hansen blev nr. 5 og Nikolai Ammekilde nr. 6 i A-finalen i 200m fly

I et ikke optimalt løb i herrernes 4 x 100m fri finale, lykkedes det for Farum Guns at få en bronzemedalje med tiden 3.28.29. Holdet bestod af Anders Blume, Simon Sønderup Jensen, Frederik Siem Pedersen og Anders Lie.

Dermed er Farum på 3. pladsen i medaljestatistikken efter den første stævnedag




Anden dag

Dagen startede med et fantastisk 800m fri løb for piger. Ida Marie Vedel satte tryk på, satte PR med 7 sekunder, kvalificerede sig til EJM og fik en flot bronzemedalje med hjem. Tiden 9.05.48. Stort tillykke med både medalje og kvalifikation.

De øvrige indledende løb gav de forventede adgange til semifinaler og finaler i aftenens afsnit.

Aftenafsnittet indledtes med 50 fly for damer hvor Mie Refn og Olivia Burmester blev nr 6 og 7.

I herrernes 200m fri svømmede Anders Lie en sølvmedalje hjem til Farum. Tiden 1.51.29 var en flot PR. Tillykke til Anders.

Efter damernes 4 x 200m fri blev det endeligt, at Marina Heller Hansen har kvalificeret sig til EJM. Der var en svømmer, som kunne have taget pladsen, men det lykkedes heldigvis ikke. Så stort tillykke til Marina.

Tredie dag

Sølvmedalje til Karsten Vedel

Dagen startede med et forsøg fra Karsten Vedel om at følge søsteren Ida til EJM. I 1500m fri skulle Karsten forsøge at svømme under 16 minutter for at komme med. Karsten svømmede i tiden 16.22.57, som gav ham en flot junior sølvmedalje, samt en billet til finalen i morgen aften. Det lykkedes desværre ikke at kvalificere sig i denne omgang, men der er en chance mere i finalen. Tillykke til Karsten. Anders Lie svømmede sig også sikkert i finalen i bedste tid.

I damernes 100m fly blev det til de ventede semifinalepladser til Olivia Burmester, 1.03.23 og Mie Refn, 1.04.13. Der er formentlig meget mere i de piger i semifinalen i aften.

I herrernes 100m fri blev det også til de forventede semifinalepladser til Anders Blume, 0.52.09, Frederik Siem Pedersen, 0.53.16 og Simon Sønderup Jensen, 0.53.95. De øvrige indledende løb gav de forventede adgange til semifinaler og finaler i aftenens afsnit.

Bronzemedalje til Mathias Andersen og sølvmedalje til holdkappen

Aftenafsnittet indledtes med 800m fri hvor Ida Marie Vedel på bedste vis forsvarede sin EJM kvalifikation. Ida sørgede for at slå Matilde fra GI40, og selv svømme under kravtiden for anden gang ved stævnet. Ida svømmede 9.05.86 og blev nr. 6.
Semifinalen i 100m fly for damer blev afviklet, og både Olivia Burmester, 1.03.55 og nr. 5 og Mie Refn, 1.03.66 og nr. 6, er videre til finalen tirsdag aften.
Semifinale i 100m fri for herrer blev afviklet, og Anders Blume, 0.52.29 nr. 7 og Frederik Siem Pedersen, 0.52.49 nr. 8 er videre til finalen tirsdag. Simon Sønderup Jensen, 0.54.02 nr. 13 kom ikke med.
I finalen i 100m bryst for herrer, blev det til en flot bronzemedalje til Mathias Andersen, som med tiden 1.05.06 tog 3. pladsen. Niklas Hedegaard leverede også en pragtpræstation da han med tiden 1.05.71 tog 5. pladsen. Stort tillykke til begge drenge
Finalen i herrenes 4 x 200m fri blev en endnu en pragtpræstation af Farums drenge. Farum Guns 1 fik sølvmedaljen i tiden 7.38.97 og Farum Guns 2 fik en 4. plads med tiden 7.51.50. Altså 8 drenge i samme klub, som kan svømme 200m fri. Super sejt.

Fjerde dag

I herrernes 50m bryst svømmede Mathias Andersen i tiden 0.30.27 og Niklas Hedegaard i tiden 0.30.65. Begge er videre til semifinalen i aften.

I 50m ryg for damer svømmede Anna-Marie Christiansen i tiden 0.31.73 en 15. plads og dermed også videre til semifinalen i aften.

I 400m medley svømmede Martin Wagner en ganske fornuftig tid hjem. Han fik 12. pladsen i tiden 4.47.29, PR med 11 sekunder.

Ida var 1/100 fra medalje i 400m fri

Dagens tætteste løb, set med Farum øjne, var i 400m fri, hvor Ida Marie Vedel missede bronzemedaljen med sølle 1/100 sekund. Ida lå i en stor del af løbet på medaljepladsen, og det så ud til at holde, lige indtil få meter før mål, hvor hun blev overhalet, og altså tabte med 1,5 cm til nr 3. Ærgerligt for Ida, som dog er videre til finalen i aften.

1 guld og 2 bronze i finalerne

I herrernes 1500m fri tog Anders Lie sin 2. guldmedalje ved dette DM da han med tiden 15.47.80 vandt finalen. Karsten Vedel fik sin 3. medalje da han kom i mål i endnu en fremragende tid på 16.17.70. Det gav ham bronzemedaljen. Desværre tog ingen af de to svømmere de kravtider til henholdsvis EM og EJM, som de også gik efter

I damernes 100m fly finale blev det et utroligt tæt opgør om 3. pladsen mellem de to Farumsvømmere, Mie Refn og Olivia Burmester. Det lykkedes for Olivia at presse sig foran Mie med 3/100 sek og snuppe bronzemedaljen. Desværre heller ingen kravtider til de to piger. Olivia gik 1.03.18 og Mie 1.03.21.

I herrernes 100m fri finale var Anders Blume tættest på med en 5. plads i tiden 0.51.95, ca. et ½ sek efter 3. pladsen. Frederik Siem Pedersen blev nr 7 i finalen med tiden 0.52.10.

I semifinalen i 50m bryst blev Mathias Andersen nr. 3 i tiden 0.29.67 og gik som ventet videre. Noget overraskende lykkedes det også for Niklas Hedegaard at komme til finalen i tiden 0.30.16.

I 50m ryg blev Anna-Marie Christiansen nr. 14 med tiden 0.31.60.

Femte dag

Sølvmedalje til Ida Marie Vedel

Ida Marie Vedel svømmede en 1500m fri, som blev utrolig tæt. De første 1300 meter svømmede hun side om side med bane 5, men måtte på de sidste 200 meter se sig slået med ca 4 sekunder. Idas tid var 17.28.84, hvilket var PR med 6 sekunder. En udmærket tid og en placering som nr. 2 og dermed sølvmedalje til Ida. Stort tillykke. I samme løb blev Maria Bastiansen nr 6 i tiden 18.27.06., ca. 6 sek over PR.

I 200m medley kom der en af de ærgerlige 4. pladser, da Marina Heller Hansen var lige ved og næsten i pigernes juniorfinale. Marina svømmede i tiden 2.25.38, sølle 23/100 sek efter den sidste medaljeplads. Marina er videre til aftenens finale.

I juniorernes 800m fri finale svømmede Karsten Vedel igen en medalje hjem. Han fik sin 3. sølvmedalje (4 ialt) ved stævnet, da han svømmede i tiden 8.30.77, hele 13 sekunder under hidtidig PR. Stort tillykke til Karsten. Han er sammen med Anders Lie 8.33.84 videre til finalen torsdag aften.


Sølvmedalje til Mathias Andersen

I aftenens første finale fik Mathias Andersen sølvmedalje i 50m bryst i tiden 0.29.53. Niklas Hedegaard svømmede også et superløb og blev nr. 4 i tiden 0.29.96. En flot indsats af de to drenge.
I 50m fri semifinalen havde Farum som den eneste klub 3 svømmere med, Anders Blume, Simon Sønderup Jensen og Frederik Siem Pedersen. Og det har vi også i finalen. Mit gæt på 2 mand i finalen holdt ikke, de kom med alle tre. Stærkt gået af drengene. Og i finaler er alt muligt
Marina Heller Hansen blev nr 8 i A-finalen i 200m medley. Tiden 2.27
Sidste løb i dag var så damernes 4 x 100m fri holdkap, hvor de fire fra Farum fik en 11. plads.

Sjette dag

Holdet klar til 6. og sidste dag ved DML

I formiddagens afsnit svømmede Mie Refn sig i finalen i 200m fly efter en 9. plads i tiden 2.23.62.

 

 

BREAKING NEWS

Karsten Vedel er udtaget til EJM til sommer. Det betyder at Farum igen i år har flest svømmere med til EJM, nemlig 3.

Sølvmedalje til Anders Blume

I aftenens finale i 50m fri for herrer blev det til en overraskende men superflot sølvmedalje til Anders Blume i tiden 0.23.77. Frederik Siem Pedersen blev nr 7 i tiden 0.24.09 og Simon Sønderup Jensen nr 8 i tiden 0.24.15. Så alt kunne altså ske på en 50 meter!

I 800m fri blev Anders Lie for tredie gang ved dette mesterskab en klar danske mester, da han med tiden 8.10.60 tog guldmedaljen. Jonas Hansen slog Karsten Vedel med 4/100 sekund i kampen om 5. pladsen. Jonas 8.36.48 og Karsten 8.36.52. Meget tæt efter 800 meter.

I 200m fly blev Mie Refn nr. 7 efter et tungt løb, hvor det ikke rigtigt fungerede. Tiden 2.24.75.

i 200m bryst finalen blev Martin Wagner nr 10 i tiden 2.30.79.

I 1500m fri blev Ida Marie Vedel nr. 5 i tiden 17.22.12, igen PR med 6 sekunder fra tiden i går formiddags. Flot løb af Ida.

Holdkapperne 4 x 100m Medley, kæmpede bravt, men måtte nøjes med selundære placeringer. Farum Guns1 blev nr 5 i 3.54.68 og Farum Guns 2 blev nr 10 i 4.05.68. Hos damerne blev Farum Kridz 1 nr 11 i 4.33.43.

Slut på dette DM og 6 spændende dage i Esbjerg. Evaluering følger.