Udskriv

Farum får bronze til DMH

.

Farum Svømmeklub tog en overraskende, men flot og velfortjent, 3. plads og dermed bronzemedalje til de Danske Mesterskaber for Hold, som i denne weekend er blevet afholdt i  Bellahøj Svømmestadion.

 

Efter en bundsolid holdindsats over de to dage lykkedes det for de 22 svømmere fra Farum Svømmeklub at overliste en af forhåndsfavoritterne fra VAT i kampen om 3. pladsen. Weekenden igennem kæmpede de to hold med små føringer, mest til Farum, men midt på sidste afsnit overhalede VAT en kort overgang, inden Farum slutspurt blev sat ind og den nødvendige føring opretholdt. Slutresultatet var 59.072 point til Farum, 58.916 point til VAT, altså en forskel på kun 156 point eller kun 0,26%. Men heldigvis til Farums fordel. Det var en fantastisk flot indsats af alle 22 svømmere, som endte ud med disse medaljer, og der skal lyde et stort tillykke til dem alle og selvfølgelig også til deres trænere, Simon Winther og Caspar Henriksen. Godt gået!

 

Ingen af de to hold var i nærheden af de to på første og anden pladsen, Elitesvøm Esbjerg (Elitesvøm Finland) og Sigma Nordsjælland(Sigma Spanien), som begge til lejligheden havde forstærket sig med svømmere fra udlandet. Farum endte således som det bedst placerede rent danske hold til dette DMH. Svømmeunionen bør kigge dybt i regelsættet og melde ud om det virkelig er denne form et dansk holdmesterskab skal have!

 

De glade svømmere og trænere fra Farum