Udskriv

Evaluering DÅM gruppe 2

.

Af Kasper Dideriksen, talentholdstræner

 

I gruppe 2 blev der sat personlige rekorder i stort set samtlige starter. Desværre rakte det ikke til medaljer, hvilket dog heller ikke var forventet på forhånd.

Andrea Reich svømmede 2 flotte løb, hvor hun hugger ca. 5 og 2 sek af sine personlige rekorder i 200 og 100 m rygcrawl henholdsvist. Begge gange placerer Andrea sig som den 11. bedste rygcrawler i landet for piger årgang 1998. Andrea har udviklet sig kraftigt gennem hele sæsonen, hvorfor hendes personlige rekorder var relativt nye, men ikke desto mindre formår hun at forbedre begge tider markant. Det skal blive spændende at følge Andreas udviking på konkurrenceholdet i næste sæson, da det absolut er muligt for Andrea at kravle endnu længere op af ranglisten, specielt i rygcrawl-løbene, fremover. 
 
Anne Sofie Gadfelt leverer mange fine præstationer under weekendens mesterskaber. Blandt de bedste var 400 fri og 200 medley der rakte til en 14. og 21. plads henholdsvist. Anne Sofies stillede til start i 5 løb der omfattede 4 forskellige stilarter, hvilket vidner om stor alsidighed. Anne Sofie er en teknisk dygtig svømmer, og med lidt mere konkurrencementalitet vil hun helt sikkert kunne kravle et pænt stykke op i placeringerne for piger årgang 1999 fremover.
 
Mia Ishøj Nielsen debuterede med en rigtigt flot 100 medley samt en 100 bryst, der desværre ikke helt levede op til Mias tidligere præstationer på distancen. Mia (årgang 2000) konkurrerede i gruppen 1999 og yngre, men formåede at placere sig som den 5. og 6. bedste i årgang 2000 og yngre i sine løb. Mia var først og fremmest med til mesterskaberne for at samle erfaring, hvilket helt sikkert vil gavne hende fremover.
 
Daniel Christian, Philip Greve og Mads Jørner (årgang 1998), fik hård konkurrerence i gruppen 1997 og yngre. De leverede alle 3 mange flotte præstationer der ville have rakt til placeringer fra 3. til 5. pladser såfremt de havde svømmet i 1998 og yngre. Det er mit indtryk, at de jævnaldrende konkurrenter træner en del mere end hvad Mads, Daniel og Philip har gjort på talentholdet i den forgange sæson, hvilket sandsynligvis er en medvirkende årsag til at flere af deres jævnaldrende konkurrenter flyttede deres niveau endnu mere end hvad Mads, Daniel og Philip formåede i den forgange weekend. Men med oprykningen af de tre drenge til konkurrenceholdet fra næste sæson af er overbevist om, at de tre drenge alle kommer til at blande sig helt i toppen til næste års mesterskaber.