Udskriv

Danske Mesterskaber Kortbane, Bellahøj

.

Live Timing resultater her Farums resultater her

05-12-2010:

Denne sidste dag af DKM blev indledt med endnu en fremragende præstation af herrernes holdkap. Denne gang i 4 x 50m fri, hvor endnu en sølvmedalje blev bragt med til Farum. Tiden blev 1.31.18.

Kort tid efter dette løb tog Anders Lie endnu en sølvmedalje, denne gang i 1500m fri, hvor han for anden gang indenfor kort tid kom under de 15 min, denne gang 14.57.78. Jonas Hansen blev nr 4 i 15.48.01 og Karsten Vedel nr 5 i 15.57.27. Marina Heller Hansen fik en 6. plads i 400m medley i tiden 5.00.55.
Både damernes og herrernes 4 x 100m medley holdkap blev desværre ramt af diskvalifikationer pga. tyvstart.

04-12-2010:

3. dagen blev en lidt tam affære, men der var dog enkelte lyspunkter. Maria Bastiansen lavede et perfekt disponeret løb i 1500m fri hvor hun med tiden 17.25.14 satte PR med over 24 sek, og kun var 1,3 sek fra en bronzemedalje. Mathias Andersen fik en bronzemedalje i 50m bryst med tiden 28.20.
Dagens absolutte højdepunkt var herrernes 4 x 200m fri, hvor de 4 fra Farum sikrede sig en overbevisende sølvmedalje, 8 sek foran nr 3 og kun knap 2 sekunder fra guldet.

03-12-2010:

På andendagen ved DMK fik Marina Heller Hansen sin første medalje da hun i juniorernes 200m medley fik en 3. plads og dermed bronzemedaljen med tiden 2.20.84. Marina er samtidig videre til aftenens finale.

Ellers var igen nogle af de yngre svømmere som gjorde det godt her til formiddag, bla. Maja Hjuler 1997 (PR i 50m fly med 30.28).


Niklas Hedegaard fik den utaknemmelige 4. plads i 200m medley i tiden 2.05.15. Marina Heller Hansen kom i mål på 5. pladsen i 200m medley.

Karsten Vedel fik en søvmedalje i juniorernes 800m fri. Tiden var 8.20.31. Det rakte til en 6. plads hos seniorerne. Her blev Anders Lie en flot nr. 2 og dermed sølvmedalje med tiden 7.51.40. Jonas Hansen tog 5. pladsen med 8.15.59.
Olivia Burmester blev nr 7 i damernes 50m fly med tiden 28.19. Mathias Andersen kom lige uden for medaljerne med 4. pladsen i 100m bryst i tiden 1.02.06. Og endnu en kedelig 4. plads gik til Anders Blume i 200m fri med tiden 1.50.84. Karsten Vedel blev nr 7, Martin Wagner nr 10, Nikolai Ammekilde nr 12 og Jonas Hansen nr 16. Herrerne i 4 x 50 medley måtte også nøjes med placeringen "lige ved og næsten", nemlig 4. pladsen i tiden 1.42.17.

02-12-2010:

Denne første dag ved DMK bød på en masse svømning, nogle gode præstationer af de yngste svømmere, som var med for første gang, samt opløftende 2 sølvmedaljer i dagens finaleafsnit.

De unge, Amalie Wied-Christiansen (PR i 50m fri), Lisa Steen Duus (PR i 800m fri), Maria Bastiansen (PR i 800m fri), Naja Ishøj Nielsen (PR i 50m fri) havde en rigtig god formiddag. Juniorerne svømmede generelt ikke op til forventningerne og tidligere tiders præstationer, og der blev ingen juniormedaljer ved førstedagen i år. Dagens første sølvmedalje blev hentet af Anders Lie i 400m fri - for 5. gang inden for kort tid i en glimrende tid, denne gang 3.45.94. Den anden sølvmedalje var herernes holdkap i 4 x 100m fri, som kom hjem på 2. pladsen i tiden 3.21.27, efter en fremragende sidste tur af sygdomsramte Frederik Siem Pedersen. De øvrige herer var Anders Blume, Niklas Hedegaard og Anders Lie, der dermed sikrede sig sin 2. medalje ved stævnet.

29-11-2010:

På torsdag starter efterårssæsonens danske højdepunkt, Danske Mesterskaber på Kortbane, DMK. Farum Svømmeklub er repræsenteret med 22 svømmere med cheftræner Thomas Jansson i spidsen. Det er Thomas første DM i spidsen for en dansk klub. Derudover er assistenttræner Caspar Henriksen og K2-træner Jakob Vinkler Mortensen til stede i hallen. Og Deres udsendte er selvfølgelig på plads med reportager og billeder fra de 4 dage på Bellahøj. Følg med her på siden, og brug linkene herover til at følge med.