Udskriv

Flot indsats af K2 til Farum Cup

Skrevet af Christoffer Jørgensen .

 

Til Farum Cup var K2 til start med samtlige svømmere til sæsonens første langbanestævne. Flere skulle forsøge at forlænge deres sæson ved at opnå kravtider til SRØ og DÅM, mens for andre var det god træning i stævne på langbane, som også DÅM afholdes på.
K2’erne gik i krig uanset mål for stævnet og gjorde pæne fremskridt, det var dog tydeligt at se at svømme stævne på langbane er noget andet i forhold til kortbane. Der var mange godkendte præstioner og flere der lyste ekstra op. Der kommer her lidt gennemgang af de bedste præstationer.
Anne Sofie Gadfelt svømmer fra start godt og får en stor personlig rekord i 400 fri og svømmer sig under kravtiden til SRØ. I 400 medley klarer Anne Sofie kravtiden til DÅM og i 100 ryg bliver kravtiden til SRØ hentet i land. Selvom der fortsat er et stykke vej op til aldersgruppens absolut bedste, så viser Anne Sofie med flot fight og god teknik at hun er på vej opad og det bliver spændene at følge Anne Sofie til både SRØ og DÅM. Tillykke!
Philip Alfred Greve svømmer en god 100 bryst og 400 fri, som han disponerer godt. Philip har på det seneste forbedret sin rygteknik markant og svømmer en super 100 ryg. Philip bliver fortsat bedre og bedre i alle stilarter og er helt klart blandt de allerbedste årgangsvømmere i Danmark.  Tillykke!
Daniel Christian havde valgt et meget hårdt program hvor både 400 medley, 1500 fri og 200 fly indgik - han viser at han mestrer alle 4 stilarter og svømmer en flot 400 medley i tiden 5.15.5. 1500 fri i 18.50.5 som bliver splittet flot og slutter af med 200 fly på 2.40.1 – alle tre gange svømmer Daniel så hurtigt at det giver tre 1. pladser på den danske rangliste for 1998 og yngre. Tiilykke!
Peter Torp Eklund var til start i både 100 fly og 200 ryg, Peter har udviklet sig flot og er i konstant fremgang - Peter kommer flot igennem 100 fly og i 200 ryg forbedrer Peter sin kortbane personlige rekord med 7 sek. Tillykke!
Magnus Grundesen svømmer 100 fri på 1.11.5 og 2.35 på 200 fri og tager et stort spring i den rigtige retning. Nu skal der arbejdes hårdt for at få rykket niveauet både på de længere distancer og i de øvrige stilarter. Tillykke!
Mads Jørner har den seneste tid været meget stabil i sin træning og gør fine fremskridt – specielt i 100 fri (holdkap) og 200 fri svømmede Mads store personlige rekorder. Tillykke!
 
Tak for en god weekend! Og tillykke til alle med de flotte forbedringer!
 
Vh
Christoffer