Udskriv

Miniturnering 2. stævne i Kastrup - Farum samlet nr. 3

Skrevet af Christoffer Jørgensen .

 

I weekenden var et udtaget hold (K2 og K3) i Kastrup for at svømme Miniturneringens 2. stævne. Svømmeklubben KVIK-Kastrup afholdt et fint stævne! 
Vi havde sat holdet lidt alternativt op. Dette skyldes at K2 har haft rigtig mange stævner den seneste tid og vi har i trænerteamet ønsket at sikre adspredelse i disciplinerne, for at give mest mulig stævne- og løbserfaring. Det betød dog ikke noget samlet i forhold til pointscoren, hvor vi fik 1 point (placeringspoint) mere end sidste gang.
Der var mange fine løb - nedenfor en gennemgang.
 
Daniel Christian viser god fremgang i crawl-løbene med 26.2 (flyvende) og 58.5 i 100 fri! Der kan forbedres meget endnu, ved at holde noget mere længde på tagene. Undervandsarbejdet har udviklet sig meget positivt, hvilket skyldes en utrolig flot og koncentreret indsats af Daniel i den daglige træning. Daniel havde også sat fokus på antal vejrtrækninger og nøjedes i 50 fri med 3 stk. det er en god udvikling.  
 
Lasse Kriegel Skovrup fik for nogle måneder siden ene-undervisning i bryst af holdkammeraten Daniel Christian. Basis-teknikken fik et løft og siden da er det gået flot fremad. Næste step er at Lasse skal arbejde med en længere glidefase, som vil sikre en bedre udnyttelse af bensparket. 
 
Mads Jørner har haft en lidt svær periode med sygdom og øm nakke, som naturligvis har påvirket træningen. Alligevel holder Mads et højt niveau og svømmer en flot 100 ryg hvor han forlænger sit undervandsarbejde i forhold til sidst han svømmede den og laver mellem 7-10 m undervandsarbejde - vi arbejder frem imod 15 m ved alle 4 afsæt. 
 
Philip Greve svømmede 100 medley og svømmer en meget flot fly. Philip har arbejdet meget målrettet med denne dsciplin, da den ikke ligger så naturligt til ham. Men Philip viste at det hårde og koncentrerede arbejde har båret frugt og slår en næsten 5 sek. personlig rekord. I 50 bryst får Philip timingen mellem arm og benspark til at sidde rigtig god og svømmer fine 35.0!
 
Mia Ishøj Nielsen svømmede en rigtig flot 50 fri på 31.8 (flyvende) og på 50 fly fik Mia lavet færre vejrtrækninger end normalt. Mia skal blive endnu bedre til at udnytte sit undervandsarbejde og holde sin længde i crawlen. Mia havde i alle sine løb et flot og hurtigt startspring.
 
Sarah Sejr Aagaard gjorde det rigtig flot! Sarah har forbedret sine startspring. Vendingerne er Sarah rigtig god til at huske at holde hovedet nede både ind og ud af vendingen. I 100 medley viste Sarah en rigtig god brystsvømning og butterfly, som ellers har hængt lidt efter crawl og rygcrawl.
 
Stort tillykke til svømmerne med de fine præstationer! Og tak til de forældre der var med til at skabe en god og positiv stemning.
 
/Christoffer
 
Stilling efter 2 af de 4 stævner i turneringen:
 
Nr. Klub eller hold Stævne 1 Stævne 2 Total
1 GI-40 Hermes 147 163 310
2 VAT CPH 150 148 298
3 Farum 130 131 261
4 Hørsholm 1 125 133 258
5 Gentofte 129 113 242
6 Triton Ballerup 1 117 119 236
7 Kvik Kastrup 1 110 108 218
8 Hørsholm 2 59 62 121
9 Triton Ballerup 2 48 40 88