Udskriv

Danske Årgangsmesterskaber på kortbane

Skrevet af Christoffer Jørgensen .

I weekenden 20-22. januar var Anne-Sofie Gadfelt fra K2 til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane! Stævnet foregik i Odense og blev gennemført rigtig godt af Swim Team Odense.
 
Alderssammensætningen på K2 gør, at Anne-Sofie i denne sæson har været nødt til at deltage alene, da de 3 øvrige Gr 1 svømmere ikke havde opnået kravtider. En lidt speciel situation og vi havde derfor valgt at tage afsted, bo og stå sammen med Sigma's Årgangshold. Det fungerede godt og Anne-Sofie kom hurtigt med i pigegruppen og hyggede sig.  
 
Anne-Sofie havde 3 starter henover weekenden og det startede rigtig, rigtig godt i 200 ryg. Et meget hurtigt udlæg på de 50 m (ny personlig rekord med næsten 1 sek.), lagde op til et kanon-løb men det holdt desværre kun til omkring 100 m hvor kræfterne så var brugt op - det blev til en tid 2 sek. over bedste. Dagen efter i 400 fri gik det OK, et flot splittet løb, men desværre 3-4 sek. over bedste. På sidstedagen var det 200 fri og her svømmede Anne-Sofie i knap 1 sek. personlig rekord i et godt svømmet løb. Dejligt at slutte med en personlig rekord! 
 
Vi havde håbet på lidt mere, men der er ikke andet for end at knokle på til træning og arbejde endnu mere.
 
/Christoffer