Udskriv

DML/DJML og DÅM grp 1 i Esbjerg

.

Live Timing her Farums resultater her Se billeder her

 

Årets Danske Mesterskaber på langbane for seniorer og juniorer, samt Danske Årgangsmesterskaber for gruppe 1 svømmere afholdes i Svømmestadion Danmark i Esbjerg i perioden 10.-15. juli 2012.

Følg det hele her eller via linkene ovenfor.

 

15.07.2012

På sidstedagen havde vi to svømmere i vandet i indledende afsnit.

Karsten Vedel fik en 18. plads i 200m fri med tiden 1.58.46.

Niklas Hedegaard svømmede sig videre til finalen i 200m bryst med tiden 2.29.06.

 

I aftenens finaler var Maria Bastiansen første Farumsvømmer i vandet. I damernes 1500m fri svømmede Maria sig til en 6. plads med tiden 17.49.16.

I herrernes 200m bryst finale tog Niklas Hedegaard sin 4. medalje i 4 starter til dette stævne. Han fik en bronzemedalje i tiden 2.21.99, en tid som er PR og ny klubrekord.

I herrernes 4x100m holdmedley kom der desværre en diskvalifikation for tyvstart.

 

 

14.07.2012

 

I lørdagens indledende afsnit havde vi ikke så mange deltagere med.

OL-deltager Anders Lie svømmede sig i finalen i 400m medley på en 7. plads i tiden 4.43.81, PR med 7 sek.

Ida Marie Vedel svømmede 200m fri i tiden 2.12.53.

Julie Sofie Hemdorf var desværre ramt af en begyndende sygdom og kom igennem 200m ryg i tiden 2.31.40.

 

I aftenens finaler svømmede Anders Lie som den eneste svømmer fra Farum. Han fik en 6. plads i 400m medley med tiden 4.37.79, igen PR med 6 sek, altså i alt 13 sek PR i dag.

 

13.07.2012

 

I fredagens første løb svømmede Amalie Wied-Christiansen 100m fly i tiden 1.11.51.

Mie Refn svømmede i samme disciplin 1.06.35.

Johan Ørskov Ipsen svømmede også 100m fly og kom i mål i tiden 58.74. Igen en PR til Johan.

I damernes 400m fri kom Maria Bastiansen ind i tiden 4.39.36, et par sekunder over PR.

I 200m medley svømmede Niklas Hedegaard sig i finalen i tiden 2.10.39. Det samme gjorde Anders Lie i tiden 2.11.73, PR med godt 1 sekund.

I damernes sprintløb 50m fri svømmede Amalie Wied-Christiansen 29.42, en tangering af hendes PR og bedste tid i over 1 år. Mie Refn fik en tid på 28.88.

I herrernes 50m fri var Frederik Siem Pedersen i vandet for første gang til dette DM. Frederik, der i foråret har været plaget af sygdom og har holdt lange træningspauser, har svømmet et antal 50m løb den seneste måned for at afprøve sig selv. I dag svømmede han den bedste tid i lang tid, da han med tiden 23.66 kom på en 4. plads i indledende. Det bliver spændende at se om helbredet holder til et finaleløb også.

 

Aftenens finaler bød på en fordobling af medaljehøsten, med 2 sølvmedaljer.

Niklas Hedegaard var første medaljetager da han med tiden 2.06.75, tæt på PR, blev nr. 2 og dermed tog en sølvmedalje i 200m medley. En flot præstation af Niklas, der nu er oppe på 3 medaljer ved stævnet.

 

 

 

 

Frederik Siem Pedersen tog en meget overraskende sølvmedalje i herrernes 50m fri. I en meget tæt kamp svømmede Frederik sit kun 4. løb i hele 2012, alle 50m fri, og satte PR med 2/10 sekund og tog sølvmedaljen med tiden 23.27. Interessant at se kroppens reaktion på dette, set i lyset af sygdom og træningssituation.

 

 

Herrernes holdkap i 4x200m fri måtte desværre nøjes med en 4. plads, men Anders Lie viste god form her et par uger inden OL, da han på førsteturen gik 1.50.52.

 

12.07.2012

 

I formiddagens indledende prøvede Ida Vedel sig i en for hende alternativ disciplin, nemlig 200m medley. Det blev til en tid på 2.37.06.

Brormand Karsten Vedel var ude i en 400m fri og kom i mål på en 15 plads i tiden 4.16.03.

Julie-Sofie Hemdorff svømmede sig videre til B-finalen med en 13. plads i 100m ryg og med tiden 1.08.92.

I herrernes 50m bryst svømmede Niklas Hedegaard sig sikkert videre til A-finalen med tiden 28.90, kun 18/100 fra sin egen danske rekord. Niklas var stor optimist med hensyn til præstationen i finalen, så følg med når finalen afvikles. Det bliver spændende.

Hos årgangspigerne svømmede Anne Sofie Gadfelt en stor langbane PR da hun i 200m medley fik tiden 2.53.16. Da DÅM stævnet er kortere end senior/junior stævnet, så er Anne Sofie færdig nu og kan holde en velfortjent sommerferie.

 

I aftenens finaleafsnit sikrede Niklas Hedegaard sig sin og Farums anden medalje, da han i et supertæt løb i finalen i 50m bryst fik en sølvmedalje i tiden 29.00. Niklas var ikke tilfreds med sit løb, som også var en anelse langsommere end i formiddags. Der var kun 3/100 sekund til guldmedaljen. Lidt ærgerligt, men tillykke til Niklas.

 

 

 

11.07.2012

I formiddagens inledende afsnit svømmede Niklas Hedegaard sig sikkert videre til A-finalen i 100m bryst med næstbedste tid. Tiden var 1.05.26.

Karsten Vedel svømmede 100m fri i tiden 54.59, en tid tæt på PR.

Amalie Wied-Christiansen svømmede 50m fly i tiden 31.22.

Mie Refn sikrede sig en finaleplads i 50m fly med en 7. plads og tiden 28.86.

Johan Ørskov Ipsen, der i år så småt har genoptaget svømmekarierren, svømmede sig i B-finalen i 50m fly med den fornuftig tid 26.06.

Anne Sofie Gadfelt svømmede 200m fri og kom i mål i tiden 2.30.68. PR med ca. 1 sekund.

 

I aftenens finaleafsnit fik vi så den første medalje ti dette DM. Niklas Hedegaard fik en bronzemedalje i herrernes 100m bryst. Niklas lagde flot ud og vendte i 2. bedste tid. Efter 75m blev han lidt tung i armene og blev på de siste meter overhalet og sluttede på 3. pladsen. Tiden 1.04.11 er PR og klubrekord med list mere end 1 sekund.

Maria Bastiansen blev nr 9 i finalen i 800m fri med tiden 9.24.01.

Mie Refn blev nr 8 i finalen i 50m fly med tiden 28.97.

Johan Ørskov Ipsen kom ind på 16. pladsen i 50m  fly i tiden 26.42.

De 4 piger blev desværre diskvalificeret for tyvstart i holdkappen 4 x 100m fri.

 

10.07.2012

DM er startet og vi har haft de første Farum svømmere i vandet. Julie Sofie Hemdorff svømmede sig med en ottendeplads i finalen i 50m ryg med tiden 0.31.66.

Farums eneste deltager i DÅM gruppe 1, Anne Sofie Gadfelt, var også i vandet i 200m ryg. Tiden blev 2.48.53, hele 7 sekunder hurtigere end for 3 uger siden, da hun svømmede samme distance ved et stævne i Sverige.

 

I finalerne blev Karsten Vedel nr 9 i 800m fri i tiden 8.48.73.

Julie Sofie Hemdorff fik en 8. plads i 50m ryg, lidt langsommere end i formiddags, 0.31.76.

I holdkappen lykkedes det for det reservespækkede Farum hold at tage en 4. plads i tiden 3.35.66. Niklas Hedegaard satte med 52.06 en flot PR med præcist 1 sekund på førsteturen.