Udskriv

Farumsvømmere til Paris Open

.

Farum Svømmeklub var repræsenteret ved det meget stærkt besatte stævne Paris Open i denne weekend. Niklas Hedegaard deltog i 50m bryst og 100m bryst. Niklas svømmede de 50m omkring et sekund over hans egen danske rekord på distancen, tiden 29.62 placerede ham desværre lige uden for finalerne, men stævnet var også besægt af flere OL-deltagere fra både Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien og Sydafrika. I 100m bryst svømmede Niklas i tiden 1.05.16, meget tæt på klubrekord, men igen lige uden for finalerne.

Frederik Siem Pedersen, der har været ramt af sygdom, og ikke har trænet optimalt i mere end 6 mdr, var med Niklas i Paris, mere som træner end som svømmer. Men han deltog også i 50m fri, som han gennemførte i tiden 24.04, samme tid som for 3 uger siden i Landskrona. Det er stadig tvivlsomt om han deltager i DML i næste uge.