Udskriv

Regionale mesterskaber gruppe 2

.

I den forgangne weekend deltog dele af vores K2- og K3-svømmere i regionsmesterskaberne i Birkerød. Weekenden startede umiddelbart dårligt ud, fordi mange var blevet ramt af efterårets sygdomme og andre skavanker. Dog viste weekenden sig at være fyldt med gode præstationer alligevel! Jeg vil benytte lejligheden til at fremhæve nogle af de bedste.

Stine Saaby Schmidt: Stines crawl løb i denne weekend var eminente! Som træner fik jeg den ene overraskelse efter den anden når Stine hoppede i vandet! Men den største overraskelse var klart 50 fri hvor hun slog ind med en fantom tid på 34.88! Her tog hun da også guldet hjem til Farum. Derudover svømmede hun 100 fri, 200 fri og 50 fly og hentede 1 bronze i hver!

Malthe Letting: Malthe havde et godt stævne! Han satte personlig rekord i alle 4 løb og fik også 4 guld med hjem til klubben. Det var en fornøjelse at være træner for Malthe hen over denne weekend, da han jo normalt træner på K2 under Claus. Vi snakkede før hvert løb om, hvordan han skulle disponere de forskellige distancer, og man må sige, at han hørte efter, for der blev gjort lige som vi havde snakket om.

Anders Christian Damgaard: Anders har en god bryst, hvor selve svømningen er rigtig god. Han har dog haft store tab af tid i vendinger, undervands arbejde og starten. Målet ved dette stævne var derfor at forbedre vendingerne! Dette lykkedes og det resulterede i nogle rigtig gode resultater i både 100 og 200 bryst! Og der er stadig masser, der skal arbejdes med, men Anders er klar til at arbejde for det og viser stor seriøsitet og det skal derfor nok også lykkedes for ham, hvis han bliver ved med det!

Men det var ikke kun disse svømmere, der lavede gode resultater. Der var ikke nogen, der faldt igennem! Det var derfor også en fornøjelse at være til stævne med jer! Tak

Buster

Se billeder her:

Regionale Årgangsmesterskaber, Birkerød - nov 2012

Regionale Årgangsmesterskaber, Holbæk - nov 2012