Udskriv

Danske Mesterskaber Kortbane, Bellahøj

.

Live Timing resultater Farums resultater Billeder

02-12-2012:

Farum guld og DR

GULD OG DANSK REKORD TIL FARUM

Farum Svømmeklub tog det danske mesterskab i 4 x 50m fri holdkap og satte samtidig danske rekord med 46/100 sekund, da de 4 mænd slog ind i tiden 1.28.43. De 4 var:

Anders Blume, som på førsteturen gik 22.31, ny PR.

Niklas Hedegaard, som på 2. turen gik 22.18.

Anders Lie, som på 3. turen gik 22.05.

Frederik Siem Pedersen, som på 4. turen gik 21.89.

STORT TILLYKKE TIL DE 4 "drenge".

Festen var dog ikke slut med denne danske rekord. Knap 1½ time senere var de 4 igen i vandet, denne gang i en mere undertippet rolle i 4 x 100m medley. Men de red videre på succesbølgen og fik en flot sølvmedalje i denne disciplin. En præstation, der fuldtud levede op til den forrige.

De samme 4 svømmere og den samme rækkefølge:

Anders Blume, som på 100m ryg gik 57.52. (Lidt over PR)

Niklas Hedegaard, som på 100 bryst gik 59.95. (Hurtigere end PR)

Anders Lie, som på 100 fly gik 54.68. (3,5 sek hurtigere end PR)

Frederik Siem Pedersen, som på 100 crawl gik 48.32. (Hurtigst af alle og under PR)

En samlet tid på 3.40.47, som indbragte den 4. medalje til dette hold ved dette stævne. 2 guld og 2 sølv svømmede de hjem.

Farums Damer startede dagen med en 8. plads i deres 4 x 50m fri, tid 1.48.02. Annelouise 27.02, Mie 26.69, Julie-Sofie 27.77 og Olivia 26.54.

I 4 x 100m medley blev pigerne diskvalificeret for en tyvstart i et skifte.

Karsten Vedel svømmede sin bedste tid i 1500m fri i mange år, tiden 16.06.03 rakte til en samlet 7. plads.

Mie Refn fik en 15. plads i finalen i 100m fly med tiden 1.04.13.

DKM 2012 er nu slut og det blev en samlet medaljehøst til Farum på 10 senior-medaljer i alt. 6 guld og 4 sølv plus en Dansk Rekord.

01-12-2012:

1 x Guld

to 5., en 6. og en 10. plads.

 

Niklas Hedegaard var fuldstændig suveræn i finalen i 50m bryst. Fra første armtag lagde Niklas sig i spidsen for løbet, og der blev han hele vejen til mål. Niklas havde et næsten perfekt løb, og slog ind i tiden 27.63, kun 8/100 fra den danske rekord på distancen. Superflot og dog en smule irriterende, så tæt på.

 

 

Maria Bastiansen fik en 6. plads i 1500m fri finalen med tiden 17.33.62. Maria har for 2 år siden gået 8 sekunder hurtigere, og det var for så vidt et veldisponeret løb i dag, der mangler bare lige ½-1 sek/50m, og en gang i mellem kunne man godt ønske sig, at Maria prøvede at skifte til næste gear, for at se om det holder hjem.

Anders Blume fik en 5. plads i 100m fri finalen. Tiden var 49.86. Der var 4/10 sek til medaljerne.

Farum Damer fik en 10. plads i 4 x 200m fri. En OK indsats, hvor der lige manglede et par sekunder hos hver af pigerne i forhold til tlmeldingstiden. Tiden blev 8.36.64.

Farum Guns fik en 5. plads  i 4 x 200m fri. Tiden blev 7.19.90, og med 1,25 sek til medaljerne, var det tæt på og alligevel ikke. Ander Lie gjorde et bravt forsøg på at indhente de førende på sidsteturen, men der var for langt op, og Anders fik aldrig kontakt til dem.

30-11-2012:

1 x Guld og 2 x Sølv

Trods en forrygende tid på 1.58.57, en forbedring på3,5 sek fra indledende afsnits PR, lykkedes det ikke for Niklas Hedegaard at få medalje i 200m medley. I en finale på et uhørt højt niveau, rakte denne flotte tid "kun" til en 4. plads. Men rigtigt flot svømmet af Niklas.

Niklas deltog senere i finalen i 100m bryst, og gik igen en formidabel tid, da han næsten ramte minuttet, med 1.00.15. Det gav ham 2. pladsen og dermed en sølvmedalje, den anden af slagsen på 2 dage. Tiden var samtidig PR og klubrekord.

Stort tillykke til Niklas.

 

Anders Lie tog en 1. plads og guldmedalje i finalen i 200m fri. Et løb, som Anders startede som lyn og torden, så man frygtede at han troede, det var et 100m løb. En ny taktik i forhold til det Anders plejer at gøre, men som også rystede modstanderne, som blev kørt længere og længere agterud de første 150m. På de sidste 50m blev afstanden mindre og mindre, og panikken hos Team Farum tog til, men taktikken holdt hjem, da Anders kom i mål 11/100 sek før nr. 2. Tiden blev 1.45.84, ny PR for Anders, og et rigtig godt rygstød frem mod VKM om 10 dage, hvor Anders netop skal svømme denne distance. Stort tillykke til Anders. Karsten Vedel svømmede i B-finalen en 14. plads i tiden 1.53.44.

 

Mie Refn svømmede i i 50m fly i tiden 27.58, knap 2/10 sek hurtigere end  indledende, og det rakte i finalen til en 6. plads. Det er Mies bedste tid siden oktober 2009, og kunne tyde på at Mie igen er på vej opad formkurven.

Olivia Burmester i 50m fly, svømmede lidt langsomere i finalen og fik en 16. plads med 28.87.

 

I damernes 4 x 50m holdmedley blev det til en 8. plads for de 4 piger med tiden 1.58.79.

Den sidste medalje kom i herrernes 4 x 50m holdmedley, hvor Farum Guns igen leverede en pragtpræstation. Anders Blume lagede ud med en PR i 50m ryg på 26.03. Trods et lettere kikset skifte, leverede Niklas en supertid i 50m bryst på 27.13, hvorefter den nykårede mester i 200m fri, Anders Lie, leverede en 50m fly på 24.55, hvorefter Frederik, trods endnu et lettere kikset skifte, svømmede aftenens hurtigste tid i 50m fri, da han med 21.82 afsluttede løbet til en flot sølvmedalje. SAmlet tid blev 1.39.66. Afstanden til guldet var sølle 12/100 sek, som desværre nok kan tillægges de to, ikke så heldige, skifter.

 

29-11-2012:

3 x Guld og 1 x Sølv

Det var den fantastiske medaljehøst for Farum Svømmelub på førstedagen af DKM i Bellahøj.

Første medalje var en sølvmedalje, som blev hjemført af Niklas Hedegaard i 100m medley. Endnu en gang i PR tid med 54.90. Efter en 5. plads ved første vending kom Niklas stærkt i bryst og crawl delen, og kæmpede sig op på 2. pladsen i et meget tæt opgør, kun 2/100 foran 3. pladsen og 9/100 foran 4. pladsen. Godt fightet og stort tillykke.

Den første guldmedalje kom i 400m fri, hvor Anders Lie svømmede 3.44.86, ny PR med knap et halvt sekund og samtidig klubrekord. En suveræn sejr med mere end 3 sek til 2. pladsen. Det lover rigtig godt for en fornem præstation til VKM om 1½ uge.

Stort tillykke.

 

 

Den anden guldmedalje kom i 50m fri, hvor Anders Blume svømmede 22.50, 2/100 fra PR, men ny klubrekord. I et tæt opgør, som en 50m fri næsten altid er, tog Anders 1. pladsen med 13/100 til nr. 2. Stort tillykke

 

 

Den sidste guldmedale kom hjem i aftenens sidste disciplin, herrernes kongefinale i 4 x 100m fri. Farums 4 deltagere havde virkelig sat sig op til denne finale, og det viste sig da også at de levede fuldt ud op til forventningerne. Anders Lie lagde for med 24.01 - 49.27 (PR med 8/10 sek) og bragte Farum Guns i spidsen fra starten. Anders Blume fulgte op med 23.19 - 48.70 og lagde dermed yderligere afstand til de næste i rækken. Niklas Hedegaard havde 3. turen med 23.57 - 49.37 og satte en smule til, men stadig foran med knap et sekund inden sidsteturen, hvor Farum satsede med den gennem nu mere end 1½ år sygdomsramte, Frederik Siem Pedersen, som trods minimal træningsindsats formåede at svømme 22.97 - 48.93, og dermed bringe Farum i mål 2,5 sekund før nummer 2, og dermed hjemføre et suverænt dansk mesterskab til klubben. Samlet tid 3.16.27, en tid der kun er 85/100 fra den danske rekord på distancen. En "glimragende" præstation af de 4 herrer. Og jeg tror, at der er mere metal i disse "drenge", bare vent!

Flere resultater kan ses via linket øverst i artiklen.

En enkelt kommentar til afviklingen af formiddagens stævnesafsnit kan ikke undlades. DET VAR ALT FOR LANGT. Et indledende afsnit, hvor sidste heat er slut kl 13.53, knap 3 timer før den første finale afvikles er simpelthen uacceptabelt. Det er for ringe af Svømmeunionen, at man ikke er i stand til at fastsætte kravtider, der passer ind i en fornuftig stævneafvikling. ALLE andre kunne forudse dette scenarie efter offentliggøreksen af kravtiderne, med undtagelse af Dansk Ssvømmeunion selv.

Det er pinligt ringe planlægning, og ikke et DM værdigt. En årgangstræner i Nørre Himmelstrup havde kunnet gøre det bedre! Kære union: Drop dog disse eksperimenter til et dansk mesterskab, og spørg nogle mennesker til råds, som ved hvad det drejer sig om.

28-11-2012:

Torsdag starter efterårssæsonens danske højdepunkt, Danske Mesterskaber på Kortbane, DMK. Farum Svømmeklub er repræsenteret med 14 svømmere med et stærkt trænerteam i ryggen. Og Deres udsendte er selvfølgelig på plads med reportager og billeder fra de 4 dage i det københavnske. Følg med her på siden, og brug linkene herover til at følge med.

Stævnet starter torsdag kl 9.30