Udskriv

Frederik Siem Pedersen ansat som midlertidig elitetræner

.

I forlængelse af Thomas Janssons ønske om at fratræde som cheftræner har bestyrelsen besluttet at ansætte Frederik Siem Pedersen som elitetræner med ansvar for træningen af klubbens førstehold, K1.

Frederik har sat sin egen svømmekarriere på stand-by, og ansættelsen er således tidsbegrænset frem til sæsonafslutning. Bestyrelsen har stor tillid til, at Frederik kan løfte denne opgave. Aftalen med Thomas Jansson sikrer, at Frederik vil få kyndig vejledning, og samarbejdet med assistenttræner Caspar Henriksen og klubbens konkurrenceudvalg vil være tæt. Vi fornemmer også, at denne løsning har skabt ro omkring holdet.

Denne beslutning sikrer samtidig, at bestyrelsen får mulighed for at gennemføre en velovervejet og grundig rekrutteringsproces af en ny cheftræner. Målet er at finde en kandidat med en kompetenceprofil, der kan videreføre klubbens målsætning om at videreudvikle et elitehold, der er attraktivt for seniorsvømmere. Vi vil kigge både inden og uden for landets grænser efter egnede kandidater. Det er bestyrelsens forventning, at ansættelse af en ny cheftræner kan ske senest ved sæsonstart i august måned. Et stillingsopslag kan forventes snarest.

Peder Wang Hansen
Bestyrelsesformand
Farum Svømmeklub