Udskriv

Niklas Hedegaard er taget til Herning

.

HV1A2060Farum Svømmeklub har én svømmer med til EKM i Herning, som starter torsdag. Niklas Hedegaard skal svømme 100m bryst, 100m medley og 50m bryst til stævnet. Niklas er taget til Herning, men vi har fået disse kommentarer fra ham på vejen derover.

Vi regner selvfølgelig også med at få kommentarer fra Niklas under stævnet, meget mere om det i løbet af ugen.

FSK: Så er der kun 2 dage til det går løs. Hvordan har du det?
Niklas: Jeg har det helt fantastisk. Min brystsvøming har virkelig udviklet sig siden DKM og der er kommet mere 'power' i min krop. Det er vigtigt at huske, at man absolut ikke kan få for meget nedtrapning. Jeg er rigtig spændt på om det giver et ekstra tryk ifht mine tider fra DKM.

 

 

FSK: Du skal svømme 3 løb til stævnet. Hvilket løb satser du mest på? Og hvad er målsætningen i de enkelte løb?
Niklas: Jeg satser selvfølgelig mest på min 100 bryst. Det er mit første løb, og det bliver skudt i gang allerede om torsdagen. Jeg glæder mig til at give den gas om morgenen, også selv om det kan være svært at ramme sit første indledende løb lige i skabet. Målsætningen holder jeg for mig selv, men jeg tør godt love at jeg svømmer hurtigere end til DKM ;-).
Desuden har jeg 50 bryst og 100 IM om lørdagen som indtil videre ikke har taget så meget fokus. Jeg vil gerne igennem torsdagen, inden jeg fokuserer på mine andre løb. Selvfølgelig har jeg også her planer om at svømme hurtigere end tidligere, men vigtigst af alt glæder jeg mig bare til at svømme.

FSK: Du er med til dit første internationale mesterskab. Hvilke tanker gør du dig om det?
Niklas: Det er en stor oplevelse, ikke mindst fordi det er på hjemmebane. Det er lidt en 'once in a lifetime' oplevelse, som jeg forsøger at nyde så meget som muligt. Vi har netop færdiggjort dagens træning samt rundvisning i BOXEN. Det er et fantastisk anlæg. Det var en speciel oplevelse, at forestille sig scenariet på torsdag, hvor det virkelig går løs. Har besluttet mig for, at tage det hele med et smil.

FSK: Klubbens cheftræner Claus Buus er også udtaget til EKM. Hvad betyder det for dig, at din personlige træner også er med?
Niklas: Det betyder naturligvis rigtig meget. Det er dejligt, ikke at skulle tegne og fortælle overfor en anden træner, hvorfor jeg gør som jeg gør og hvorfor jeg ikke følger alle de andre når de hopper i vandet osv. ;-) Her er det en fordel at Claus kender mig og ved hvad jeg har lavet i bassinet og på kanten de sidste mange måneder. Desuden kender Claus mine behov og ved hvornår han skal være til stede og klar til at hjælpe - det kune ikke være bedre.

FSK: Tak for din tid, og held og lykke med stævnet.
Niklas: Tak