Udskriv

Anders Lie har afsluttet svømningen ved EM i Berlin

.

alie-emLørdag 23. august var Anders Lie i vandet for sidste gang ved dette EM. Anders svømmede førsteturen i Danmarks 4 x 200m fri holdkap, og leverede den bedste danske præstation, da han med tiden 1.48.63 igen satte PR på distancen. Danmark endte desværre udenfor finalerne med en samlet 11. plads, men Anders kan rejse hjem til Danmark og USA med følelsen af at have leveret 4 gode præstationer til stævnet.



Tirsdag 19. august var Anders i vandet igen, denne gang i 200m fri, som Anders har sagt er den distance han satser mest på frem mod OL i Rio i 2016. Anders svømmede sig med tiden 1.48.83 videre til semifinalen på en 15. plads.
Tirsdag aften svømmede Anders så semifinalen, og blev med tiden 1.48.94 nummer 14 i dette løb.

 Mandag 18. august var første dag ved Europamesterskaberne i svømning i Berlin, og Anders Lie leverede i formiddagens indledende afsnit en flot indsats i 400m fri, da han med en ny personlig rekord på 3.50.62 svømmede sig ind på 10. pladsen, kun 0,27 sek fra en finaleplads, og placeringsmæssigt klemt inde mellem så prominente navne som Paul Biederman og Yannick Agnel, som altså heller ikke kom i finalen.