Udskriv

Østdanske Kortbane i Kastrup

.

I weekenden 24-26. oktober afvikles Østdanske Kortbanemesterskaber i svømmehallen i Kastrup.

Farums to bedste svømmere udsatte deres træningslejr, for at give VM-kvalifikationen en sidste chance. Frederik Siem Pedersen og Niklas Hedegaard stiller derfor op sammen med de øvrige svømmere fra Farum til dette stævne.

Fredag satte Frederik i 50m fri ny personlig rekord da han svømmede hurtigste tid på 22.12. Tiden rakte ikke til VM, men viser igen at han er på rette vej.
Frederik svømmede lørdag i finalen i 200m fri en tid på 1.46.89, som heller ikke var en kravtid til VM. Der manglede lige 2,5 sek. Søndag var Frederik i finalen i 100m fri og svømmede en lille PR på 48.25, men det rakte ikke til en VM-kravtid, som er 47.58. Frederik har et enkelt spinkelt håb tilbage, nemlig at svømmeunionen udtager en holdkap i 4x200m fri, og der vil Frederik være en selvskreven deltager. Der er uklart hvornår der kommer en udmelding om dette.

Fredag svømmede Niklas 50m bryst, og satte for anden gang på 1 uge PR, denne gang med 1/100 og var med tiden 27.56 nu kun 2/100 fra den danske rekord på distancen. Niklas svømmer finalen selvom man ikke kan kvalificere sig til VM i 50m bryst, men så kan en dansk rekord pynte på CV'et. Lørdag har NIklas 100m bryst og søndag 200m bryst. I finalen i 100m bryst svømmede Niklas endnu engang PR med tiden 59.55, stadig et stykke fra kravtiden til VM. Søndag var ikke en heldig dag for Niklas. I indledende 200m bryst blev han diskvalificeret, og senere i finalen i 50m bryst skete det samme. Vanskeligt at tro på det, men alle protester blev fejet af bordet. Og dermed ingen mulighed for Niklas at kvalificere sig til VM i denne omgang.

Øvrige svømmere fra Farum til stævnet er de fleste af vores juniorsvømmere, og alle resultater kan ses på Live Timing via dette link.