Udskriv

Anders Lie og Michigan nr. 3 til NCAA i Iowa

.

anders lieMens de fleste andre danskere svømmer Danish Open i Bellahøj, så har Anders Lie deltaget i de amerikanske universitetsmesterskaber NCAA - en amerikansk pendant til DMH. Stævnet svømmes på yards kortbaner, dvs. 25 yards = 22.86 meter. Anders svømmer på holdet for Michigan University, og har deltaget i 5 discipliner  500 fri, 200 fri, 4x200 fri, 1650 fri og 4x100 fri.
Og så vidt vi erfarer, har han svømmet danske rekorder i både 500 fri og 200 fri.
Stævnet er slut nu og Anders og holdkammeraterne fra Michigan fik en samlet  3. plads til mesterskabet.

I 500yd fri, som er en distance lidt længere end 400m fri, svømmede Anders en fabelagtig tid på 4.12.16. Kan sammenlignes med ca. 3.40 på 400m fri kortbane.
I 200yd fri svømmede han en andenplads hjem i tiden 1.32.73 og i 4x200yd fri fik han sammen med holdkammeraterne en 4. plads og Anders' split var 1.32.44.
På den lange distance 1650 yards gik Anders 14.56.53 og i 4x100 fri svømmede han på 3. turen i tiden 42.61.

Senere på ugen skal Anders så til Canada og forsøge sig med langbane og kravtiderne til VM.