Udskriv

Sebastian Olesen ansat som træner i Farum

.

sebastian olesenFarum Svømmeklub har ansat den 25-årige Sebastian Olesen som træner og talentudvikler. Sebastian er pr. 1. august 2015 ansat i en fuldtidsstilling, som omfatter flere forskellige arbejdsopgaver, heriblandt skal han være ansvarlig for talentudviklingen i klubben samt være personlig træner for et antal af vores årgangssvømmere.

Sebastian har mange års trænererfaring, bla. i Herlev og i Glostrup, og han kommer senest fra en stilling i Hovedstadens Svømmeklub. Han har stor erfaring med årgangssvømning og talentudvikling fra sine tidligere jobs.

Vi er i Farum Svømmeklub utroligt glade for at kunne præsentere Sebastian som en del af trænerteamet. Vi har stor tillid til, at Sebastian i samarbejde med ledelsen og trænerteamet skal udarbejde en strategi for vores talentudvikling, samt medvirke til at gøre vores visioner, om at inddrage svømmerne på en anderledes individuel måde, til virkelighed.

Cheftræner Claus Buus
Klubchef Lars Bo Pedersen