Udskriv

DM i Havlivredning

.

IMG 3580Den 22. august blev der afviklet DM i havlivredning på Bellevue Strand.

Farum Svømmeklub stillede igen i år op med et hold friske svømmere bestående af Anders Christian Damgaard, Christian Ong Hansen, Scott Steenberg, Chris Johansen, Kathrine Pii Frederiksen og Carolina Sahl Rasmussen. Svømmerne kæmpede om DM-titlen i discipliner som 2 km løb, løb-svøm-løb, board race og beach flags, og Kathrine deltog ligeledes i 2 holdkapper for Klampenborgs team sammen med deres coach Liz May. Det blev til en masse gode oplevelser, flotte resultater og en del medaljer til mange af svømmerne – i alt fik Farum Svømmeklubs svømmere 4 guld, 5 sølv og 2 bronze.

Stævnet blev afviklet i skønt solskin blandt alle Bellevues badegæster og uden de store bølger, idet vinden, som havde regeret i løbet af ugen under træningen, havde lagt sig.

I alt deltog 15 klubber i DM i havlivredning med samlet lidt over 100 deltagere. Der blev dystet i 11 forskellige discipliner, for både damer og herrer (hvoraf flere var delt op i tre klasser, herunder U14, junior (U19) og senior.

Se også billederne fra dagen.