Udskriv

Flotte resultater til NS-ministævnet

.

DSC 4995aFarum Svømmeklub afholdt sæsonens andet NS-Mini stævne i søndags. Det blev til en vellykket dag i konkurrence med syv andre nordsjællandske klubber.

NS-Mini er et samarbejde mellem ni nordsjællandske svømmeklubber, som på skift afholder svømmestævner for de andre klubber. Grundfilosofien er, at selv de yngste svømmere skal kunne deltage i stævnerne og få en god oplevelse ud af det.

Stævnet i Farum bød på fem individuelle discipliner for henholdsvis piger og drenge – samt en holdkap i 4x50m mix, hvor 24 hold bestående af fire svømmere (blandet piger og drenge) dystede mod hinanden.

Fra Farum Svømmeklub deltog et motiveret hold på 15 piger og 11 drenge i alderen 9-14 år. Der blev sat flere personlige rekorder, og i de individuelle løb vandt de 5 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 6 bronzemedaljer. Derudover opnåede det ene af Farums hold sølv i holdkappen.

Se flere billeder her.