Udskriv

Semifinale til Magnus Jákupsson ved EKM

.

magnus ekmI disse dage afvikles Europæiske kortbanemesterskaber i Israel, og torsdag var Farums eneste deltager i vandet for første gang. Magnus Jákupsson leverede karrierens bedste morgenløb, og var kun 5/100 sek fra personlig rekord, da han slog i mål i tiden 51.80. Tiden var så god, at det rakte til en semifinaleplads, og Magnus er videre som  nummer 13.
Det kræver nok en tid ned under den danske rekord på 51.54 for at komme videre til finalen. Men udmeldingen fra Magnus var, at "det går jeg da efter!"

Semifinalen afvikles torsdag eftermiddag fra kl. 16.30. TV2 Sport viser hele afsnittet.