Udskriv

Danish Open - Anders Lie

.

Så er det dagen før Danish Open begynder, og vi er nået til Anders Lie. Anders er den Farumsvømmer, som har den største chance for en OL-plads. Hans tid fra VM i Kazan i 2015 rækker med stor sandsynlighed til en af de fire pladser på holdkappen.

FSK: Hej Anders. Hvilke løb skal du svømme til Danish Open?
AL: Jeg svømmer 50m, 100m og 200m fri. Mit fokus er på 100m og 200m fri, og jeg bruger 50m fri som et opvarmningsløb.

FSK: Hvad er dine forventninger til stævnet?
AL: Mine forventninger er, at jeg svømmer hurtigt. Jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at gå personlige rekorder. Med det sagt, så håber jeg på at svømme hurtigere, end jeg nogensinde har gjort. Alle mine forberedelser peger i retning af, at jeg kan slå mine personlige bedste tider. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvor hurtigt jeg kan svømme!

FSK: Med din tid fra VM i sommer er du jo næsten sikker på at deltage i holdkappen til OL, men hvad er ellers målsætningen for dig?
AL: Mit mål er helt sikkert at kvalificere mig til OL individuelt i 200m fri og i 4x200m fri holdkappen. Jeg tror, at jeg kan komme rigtigt tæt på 100m kravtiden også, så det bliver spændende.

FSK: Tak for din tid. Vi glæder os til, at vi skal se dig i Rio til august.