Udskriv

Danske Mesterskaber. DJM-K og DM-K

.

Live Timing DM-K resultat Farums løb/resultater DM-K

Live Timing DJM-K resultat Farums løb/resultater DJM-K

20-11-2016:

3 x GULD på sidstedagen af DMK.

Farum afslutter DMK med endnu 3 mesterskaber. Deriblandt det 4. mesterskab til Farum Guns.

Farum Guns: GULD i 4 x 50m fri i tiden 1.29.18.

Magnus Jákupsson, 22.54
Frederik Siem Pedersen, 21.89
Philip Greve, 22.39
Niklas Hedegaard, 22.36

I helt suveræn stil, mere end 2 sekunder foran nummer 2, indtog de 4 herrer fra Farum igen det øverste trin på podiet.
Og ganske som i Herning i sommer, så var der champagne med på skamlen på denne sidste dag af DMK.

DKM Magnus 100ryg Magnus Jákupsson: GULD i 50m ryg i tiden 24.54.

I overbevisende stil, mere end 0,6 sek foran nummer to, blev Magnus igen vinder af det danske mesterskab i 50m ryg.
Magnus tager om knap to uger med det danske landshold til VM på kortbane i Canada, som afvikles fra den 6-11. december.

DKM Niklas Hedegaard: GULD i 100m bryst i tiden 59.88.

Som eneste svømmer til stævnet kom Niklas igen under minuttet i finalen og vandt det danske mesterskab i 100m bryst.

 

Formiddag:

Marcus Olesen svømmmede sig som 3. bedste dansker videre til A-finalen i 100m fly med tiden 54.99. Kort tid efter svømmede han sig også i A-finalen i 50m rygfri i tiden 26.42, ny PR med 0,21 sek.

Daniel Christian svømmede 200m medley i tiden 2.05.42 og kvalificerede sig til A-finalen med 7. bedste tid.

Magnus Jákupsson svømmede sig videre til A-finalen i 50m ryg på en sikker 1. plads med tiden 24.93.

Niklas Hedegaard svømmede 100m bryst, og kom med bedste tid på 59.93 sikkert videre til A-finalen.

DKM 50bryst Philip Philip Greve svømmede sig som 3. bedste dansker med tiden 1.01.09 (=PR) videre til A-finalen i 100m bryst.

Thomas Bech svømmede 100m fly i tiden 57.75.

Chris Johansen svømmmede 50m ryg i tiden 28.27.

Lasse Kriegel Skovrup svømmede 100m bryst i tiden 1.06.14.

Sofia Altoft svømmede 100m fri i tiden 59.87.

 

19-11-2016:

2 x GULD og 1 x BRONZE

Og det var endda på en af de dage, hvor der ikke var så mange Farumsvømmere i vandet, og holdkappen "sprang over".

DKM 100ryg Magnus Magnus Jákupsson: GULD i 100m ryg og BRONZE i 50m fri.

Først tog Magnus sig af titlen som Danmarksmester i 100m ryg med tiden 53.27.
Og kort derefter svømmede han også finalen i 50m fri og kom ind på en 3. plads og dermed bronzemedalje.

DKM 100fri Frederik Frederik Siem Pedersen: Guld i 50m fri.

Mesterskabets "sprintkonge" Frederik tog sig også af mesterskabet og guldmedaljen i 50m fri. I tiden 22.20, tæt på PR, blev de andre danske deltagere henvist til de sekundære pladser.

Formiddag:

Daniel Christian svømmede en ny PR med 1,65 sek, da han med tiden 2.09.58 svømmede sig i B-finalen i 200m fly.

I finalen svømmede Daniel endnu PR med 1,75 sek, da han med tiden 2.07.83 besatte 12. pladsen i finaleafsnittet

Magnus Jákupsson svømmede sig videre til A-finalen i 100m ryg på en komfortabel 1. plads med tiden 54.81.
I 50m fri kom Magnus også i A-finalen med tiden 22.83, og 3. bedste dansker.

DKM 100fri Frederik Frederik Siem Pedersen svømmede sig sikkert videre til A-finalen i 50m fri som bedste dansker i tiden 22.47.

DKM 50bryst Philip Philip Greve satte en ny PR med 4/10 i 50m fri, da han med tiden 22.89 svømmede sig i A-finalen som 5. bedste dansker.

Med endnu en PR på 0,09 sek besatte Philip 5. pladsen i finaleafsnittet.

Marcus Olesen svømmmede 50m fri i ny PR med hele 0,79 sek. Det rakte ikke til finalerne.

Thomas Bech svømmede 50m fri i tiden 24.11, et stykke over PR. Tiden rakte ikke til finaler.

Chris Johansen svømmmede 50m fri i tiden 25.71.

 

18-11-2016:

2 x GULD og 2 x DANSK REKORD til Farum Guns.
GULD til Niklas, SØLV til Magnus og BRONZE til Marcus.

DKM 4x50hmDe 4 herrer fra Farum Guns sikrede sig her til aften guldet i 4x50 holdmedley, og sænkede samtidig den danske rekord til 1.37.29. Rekorden var 7 år gammel og stammer fra "plastikdragt"-tiden, så det var en af de gode at tage med hjem til Farum.

De 4 nye danske rekordhoplder er:
Magnus Jákupsson, 50m ryg i 24.66
Philip Greve, 50m bryst i 27.00
Marcus Olesen, 50m fly i 23.98
Frederik Siem Pedersen, 50m fri i 21.65

DKM 4x100friEfter denne præstation fik de så lov til at hvile i et par timer, og med en enkelt udskiftning var det så tid til aftenens anden Danske Rekord og Guldmedalje, da 4x100m fri blev afviklet. Tiden blev 3.15.10, og den 5 år gamle rekord blev slået og kom til Farum.

De 4 nye danske rekordhoplder er:
Frederik Siem Pedersen, 48.01
Kevin Witt Christensen, 48.54
Magnus Jákupsson, 48.79
Philip Greve, 49.76

(En lille ekstraopgave. Find Mie!)

 

Imellem disse to danske rekorder var der skam meget mere metal til Farum, også af guld.

Niklas Hedegaard svømmede det danske mesterskab og guldet hjem i 200m bryst, da han kom i mål i tiden 2.11.95.

Magnus Jákupsson svømmede sig til en sølvmedalje i 50m fly i tiden 23.88. To halvgode (-dårlige) indslag kostede ham nok mesterskabet. Tiden var PR med 15/100 sek.

Marcus Olesen svømmede sig i samme løb, 50m fly, til en bronzemedalje med tiden 24.38. PR med 0,25 sek. Dejligt med to medaljer i samme løb.

 

Formiddag:
Andet indledende afsnit er slut og Farums svømmere sikrede finalepladser som vis herunder. Herudover er der hele to holdkapløb i aften, hvor vi skal se Farum Guns 1 og 2 i både 4x50m holdmedley og i 4x100m fri.

Daniel Christian svømmede et rigtigt morgenløb og kom videre til A-finalen på en 7. plads med tiden 4.37.50.

Marcus Olesen svømmmede 50m fly i ny PR med 0,16 sek, og sikrede sig med tiden 24.47 deltagelse i A-finalen med næstbedste tid.

Magnus Jákupsson svømmede 50m fly og med en tid på 24.52 tog han med 4. bedste tid en plads i A-finalen.

Thomas Bech svømmede 50m fly i tiden 26.15, et stykke over PR. Tiden rakte ikke til finaler.

Sofia Altoft svømmede en fin 50m fri i en tid tæt på PR. Hun fik tiden 26.82, som ikke rakte til finaler.

Niklas Hedegaard svømmede en god 200m bryst, og kom med bedste tid på 2.14.92 sikkert videre til A-finalen.

Lasse Kriegel Skovrup svømmede 200m bryst i tiden 2.25.40, lige over PR og kom lige præcis ikke med i finalerne.

 

17-11-2016:

3 GULD og 1 SØLV ved finalerne i Esbjerg.

DKM 50bryst Philip Philip Greve: GULD i 50m bryst.

I finalen i 100m medley svømmede Philip sig til en flot 4. plads med tiden 56.11, en smule langsommere end i formiddags.

Til gengæld tog Philip revanche, da finalen i 50m bryst blev svømmet. I et utroligt tæt løb sejrede Philip og fik guldmedaljen i tiden 27.50, en yderligere forbedring af PR med 1/10 sek.

DKM 100fri Frederik Frederik Siem Pedersen: GULD i 100m fri.

Frederik satte en tyk streg under, at han er tilbage i dansk svømning. Han vandt guldmedalje i 100m fri med ny PR i tiden 48.00. Frederik slog sin 2 år gamle PR med 0,25 sek.

DKM 100im Magnus Magnus Jákupsson: SØLV i 100m medley.

I finalen i 100m medley satte Magnus noget mere tempo på end i indledende, og kom i mål i tiden 54.68. Dette rakte til en flot sølvmedalje.

DKM 4x100hm Farum Guns: GULD i 4x100 medley. En helt igennem suveræn indsats af de fire mænd fra Farum, da de generobrede Danmarks-mesterskabet fra sidste år og igen vandt holdkappen 4x100m medley.

Magnus Jákupsson, 100 ryg i 54.59
Philip Greve, 100m bryst i 1.00.36
Niklas Hedegaard, 100m fly i 53.87
Frederik Siem Pedersen, 100m fri i 47.65.

 

Formiddag.
Første indledende afsnit er slut og Farums svømmere kom rigtig godt i gang med stævnet. 7 finalpladser og gode medaljechancer i aftenens finaleafsnit.

Philip Greve kom flyvende fra start i 100m medley, hvor han med en PR på hele 0,88 sek satte sig på 2. pladsen, og han er dermed videre til A-finalen.
I indledende 50m bryst fortsatte Philip de gode takter og med en PR på 0,41 sek tog han en solid førsteplads i tiden 27.60 og dermed avancement til A-finalen.

Magnus Jákupsson svømmede sig stille og roligt i finalen i 100m medley med en tid på 56.39.

Daniel Christian svømmede sig med en lille PR videre til B-finalen i 100m medley med en tid på 58.06.

Daniel svømmede B-finalen i endnu en ny PR, da han med tiden 57.49 kom ind på en samlet 10. plads. PR med 0,57 sek.

Frederik Siem Pedersen viste med sin 100m fri i tiden 48.65, at han er i topform igen. Sikkert videre til A-finalen som bedste dansker.

Niklas Hedegaard svømmede sig med en godt tid på 27.77 videre til A-finalen i 50m bryst.
Niklas var uheldig i finalen da han gled i vendingen ved 25m. Han var ellers godt med ude, men på en 50m er det ikke muligt at hente det tabte. Han fik tiden 28.03 og en 5. plads.

Thomas Bech svømmede 100m medley i tiden 59.91 og senere 100m fri i 53.31.

Lasse Kriegel Skovrup svømmede 50m bryst i ny PR med 0,37s i tiden 30.55.

Kevin Witt Christensen svømmmede sig trods en mindre skade videre til A-finalen med en 5. plads i 100m fri. Tiden 49.58. Kevin er dog afmeldt finalen pga. den omtalte mindre skade.

Marcus Olesen svømmmede 100m fri i tiden 51.10, en PR på hele 0,68 sek. Tiden rakte dog ikke til finalerne.

Chris Johansen svømmmede 100m fri i tiden 55.82.

 

16-11-2016:

Så er alt klart til Danmarks Mesterskaberne på Kortbane, som starter toradag i Svømmestadion Danmark i Esbjerg. Allerede på førstedagen er samtlige Farums herrer i vandet. Sofia venter til fredag med sit første løb. Følg stævnet her på siden.

08-11-2016:

Så er det ved at være tid til efteråret danske mesterskaber på kortbane. Der startes ud med juniorerne, som svømmer deres mesterskab i Bellahøj Svømmestadion fra den 10-13. november, hvorefter seniorerne tager til Svømmestadion Danmark i Esbjerg og afvikler deres mesterskab fra den 17-20. november. Følg begge mesterskaber her på siden.