Udskriv

Årets pokaler 2015

.

pokalerÅrets pokaler er uddelt ved sponsorarrangementet den 28. februar 2016.


Årets Svømmer pokal philip Philip Greve

Årets Svømmer har det seneste år taget et stort skridt mod en seniorkarriere. Med sin danske seniorrekord har Philip været med til at løfte det nationale niveau i brystsvømning til nye højder. Han er et skoleeksempel på vores filosofi, en ambassadør for klubben og et forbillede for både yngre og ældre.

Philip tager et stort ansvar for sin udvikling og sine mål, viser commitment og professionalisme på allerhøjeste niveau. Han har været utrolig god til at træffe de rette valg på de rette tidspunkter og på et niveau kun de færreste kan. Det er i alt lige fra skolerelaterede udfordringer, prioritering af familieaktiviteter, sociale arrangementer og skolefester, til hvile- og restitutionsdage, helbredsmæssige udfordringer og udfordringer i træning og stævnetaktik.

Vi er i trænerteamet ikke i tvivl om, at de valg, som Philip gennem det seneste år har truffet, har ført til den danske rekord, det danske seniormesterskab og udnævnelsen som Team Danmark talent. Det har også ført til den store både sportslige og personlige udvikling, som Philip har gennemgået. Han vil sit mål så inderligt meget og det lyser ud af ham. Philip vil gøre alt, hvad der skal til for at nå sine mål.

Årets Kammerat pokal philip David Cano Rosenvold

Årets holdkammerat er vellidt blandt sine holdkammerater og trænerne i klubben. Han er omsorgsfuld og ansvarsfuld overfor sine omgivelser, hvilket er to kvaliteter, som har givet ham en høj agtelse blandt klubbens svømmere. Hvordan andre har det, ligger ham meget på sinde, og han sørger altid for, at de folk, som er omkring ham, kommer i godt humør.

Alene igennem sine personlige egenskaber er David blevet en værdig lederskikkelse på Medley 4. Han er flittig i sin træning, og han er ikke bange for at gå forrest, når det bliver hårdt. Dette smitter positivt af på dem, som er omkring ham. Hvis en holdkammerat har det svært, er det som oftest David, som er den første til at hjælpe eller til at informere trænerteamet.

At David har alle disse egenskaber, er meget imponerende, da han personligt selv pga. sygdom har rigeligt at slås med i sin egen hverdag.
David besidder alt det, som vi leder efter i "Årets Holdkammerat".

Årets Fighter pokal philip Daniel Christian

Årets Fighter er en svømmer, som trods stor modgang har rejst sig og gennemgået en stor personlig udvikling. Det er en helt ny svømmer, der nu med nye mentale værktøjer står langt stærkere til at håndtere flere at livets og karrierens modgange.

Svømmeren har for at tackle denne modgang lagt en stor indsats i arbejdet med sig selv på det personlige plan. Svømmeren siger selv om forløbet: ”Det har været det vigtigste der er sket for mig – jeg har lært så meget om mig selv, og jeg føler mig stærkere og mere sikker på fremtidige udfordringer. Jeg tror, at dette på sigt har gjort mig til en bedre svømmer”.

I trænerteamet er vi både glade for, men også imponerede over, hvordan Daniel har tacklet den modgang og udfordring, som han det seneste år har stået med. Det er tydeligt at mærke, at Daniel i dag er en langt stærkere svømmer på det mentale plan. Daniel rummer et stort potentiale, og vi ser frem til at han igen får vind i sejlene – der venter ham en spændende fremtid med store udviklingsmuligheder.

FSK's vandrepokal pokal philip Camilla Mai Rasmussen

FSK's vandrepokal uddeles i år til Camilla, som i mange år har udfyldt flere frivillige roller i klubben.

En hurtig og effektiv korrekturlæser på alt fra sæsonprogrammer til avisartikler.
En lynhurtig grafiker ved udarbejdelse af alt grafisk materiale, lige fra diplomer til AquaCamp over Farum Cup invitationer og sæsonprogrammer til Roll-ups til opstilling i hallen.
En altid villig og effektiv stævnesekretær til både store og små stævner.

Camilla har derudover gennem flere år været aktiv i bestyrelsen, og er efter udtrædelse af bestyrelsen fortsat medlem af svømmeudvalget, og er derigennem klubbens repræsentant i NS-miniudvalget, som har ansvaret for reglerne og gennemførsel af NS-ministævnerne."