Udskriv

FSK til Lyngby Open

.

Lyngby Open 2017Farum Svømmeklub deltog 20-22. januar ved Lyngby Open. Junior- og seniorsvømmerne svømmede i Lyngby Svømmehal, mens årgangssvømmerne fra Medley 4 svømmede i Trongårdens Svømmehal.

For junior- og seniorsvømmere var det årets første langbanestævne. Årgangssvømmerne svømmede på kortbane i de indledende heat. Finaleafsnittene var samlet i Lyngby Svømmestadion dvs. på langbane, sammen med junior- og seniorsvømmerne.

Det var et anderledes stævne for mange af Medley 4 svømmerne, da de ikke er vant til et 3 dages stævne. Alligevel svømmede alle op til PR eller endda super flotte personlige rekorder. Yderligere så var der flere af Medley 4 svømmerne, som kvalificerede sig til finalen. De fik oplevelsen af at skulle svømme i finalen, med indmarch, spotlight og en helt anden finalestemning end de er vant til.

Det var nogle trætte svømmere, der søndag kunne tage hjem fra stævnet, mange oplevelser rigere og en velfortjent ekstra svømmefridag mandag.