Udskriv

32 svømmere til Medleystævne #2

.

medley2I søndags var 32 svømmere fra Medley 1+2 og Medley 3 til stævne i Farum Svømmehal. Temaet var livredning, og der for blev der svømmet nogle alternative discipliner, såsom 25/50m både fri og ryg med T-shirt på. Desuden var der 25/50m forhindringbane, hvor man både skulle over forhindringer og under en bøjle på bunden.

Den sidste øvelse var en livredningsholdkap, hvor de 4 deltagere på de blandede hold først skulle svømme 25m med en redningskrans, hvorefter holdkammeraterne skulle trække svømmeren i redningskransen de 25m tilbage til start. Det var også i år en fornøjelig afslutning på knap 2 timers anderledes oplevelse i svømmehallen, og det var en flok trætte, men glade børn, der kunne drage hjem igen.

Resultaterne af de forskellige øvelser kan ses her.

Billeder fra dagen kan ses her.