Udskriv

Interview med svømmetræner Lars Kalsang

.

Hvor længe har du været træner i Farum Svømmeklub?
De sidste 4 år og før det i andre klubber.
 
Hvilken svømme-uddannelse har du?
Uddannet svømmelærer fra Zahles seminarium og så har jeg trænerkurser fra svømmeunionen.
 
Hvilke typer hold træner du?
I år har jeg ikke så mange hold som jeg plejer, begynder, let øvede og øvede. De andre år har jeg faktisk haft det hele lige fra leg og plask til voksen begynder.
 
Kan du forklare lidt om hvordan du går frem i undervisningen?
Der er mange der først starter med at gå til svømning når de er omkring 6 år og som ikke har gået på leg og plask hold. Hvis jeg har sådanne elever på et begynderhold, så er det vandtilvænning jeg allerførst går ud fra. Tryghed og sikkerhed ved vand, det gøres ved forskellige øvelser og værktøjer. Når børnene er sikre i vandet begynder man at arbejde med visse tekniske øvelser. Det jeg starter med er at få et crawlbenspark også kaldet plaskebenspark, det kan være på ryggen eller maven. Så kommer også armtag og vejrtrækning på.
 
Før i tiden var brystsvømning det første man lærte, hvorfor har man ændret på det?
Ordentlig brystsvømning er for teknisk at lære når de er så små. Man kan godt så småt begynde på det, hvis det er et begynderhold med højt niveau. Men bryst er faktisk en meget teknisk svær stilart, hvor der er mange ting der skal hænge sammen. Timing, vejrtrækning og brystarmtag og -benspark er ikke uden videre lige til at lave. Så det læres senere hen som en naturlig del af svømmerens udvikling.
Butterfly er det sidste der læres, det er fysisk hårdt krævende og det kan man ikke træne før børnene er mere fysisk udviklede og har kapacitet til det. Det vil altid være det sidste, dog bruger jeg butterflyben som variation for crawlben og i forbindelse med at der læres vendinger. Jeg synes det er vigtigt at man op gennem svømmeskolen opnår en progression, så når eleverne en dag står på et øvet hold og bliver præsenteret for det her butterfly, at de så alligevel kan genkende lidt fra deres undervisning op gennem svømmeskolen. Det kan godt være at den gamle træner kaldte det havfrueben eller delfinben, men det virker da som om det er lidt det samme.
 
Hvor længe er børnene typisk om at lære at svømme?
Det er svært at sætte tal på, mennesker er forskellige og børn er individualister, så det synes jeg er forskelligt. Hvis man f.eks. starter med at svømme som 4-årig på leg og plask og tilbringer 2 år der. Så 1 år på begynder og så kommer op og svømmer på let øvede i det rigtige 25 meter bassin uden hjælpemidler, så er man godt i gang. Så når børnene er omkring 7 år - det synes jeg er realistisk, men det kræver så også en indsats og at man kommer i svømmeskolen i en relativ tidlig alder.
Jeg synes mange forældre har urealistiske forventninger. De kommer ned med barnet i svømmeskolen uden nogen førkundskaber andet end lidt familiesvømning og tror barnet kan lære at svømme indenfor det første år uanset alder. Svømning er ikke noget man bare lige lærer over 12 måneder.
 
Hvor stort er springet fra de forskellige hold?
Det største spring synes jeg er fra begynder til let øvede. Det er der børnene skifter bassin fra det lille, der er 90 cm hvor de jo kan bunde, til 25 meter bassinet hvor de ikke kan bunde. Jeg har dog haft god erfaring med, at introducere mine begynderhold til de store og dybe bassiner en gang imellem, så overgangen bliver mere glidende.
 
Er der en rød tråd i undervisningen for hele svømmeskolen?
Farum Svømmeklubs svømmeskole arbejder med at der er nedskrevet mål for undervisningen for hvert hold. Hvad det er eleven skal kunne på alle niveauer, helt ned til leg og plask hold. Så laver man en lille prøve efter 4 og 8 måneder hvor børnene får et synligt bevis i form af et delfin-diplom og det kan jo godt vække stor glæde i den alder.
 
Hvad gør du for at undervisningen ikke skal blive ensformig?
Jeg forsøger at lægge meget variation ind i undervisningen, så det ikke bliver kedeligt. Så synes jeg også at der altid skal være en eller anden form for leg i undervisningen. Selv på øvede hold synes jeg godt man kan trække en 7-8 minutter ud og lave en lille legeøvelse. Det kan være en holdkap eller et eller andet hvor de skal stå på nogle plader, eller hoppe i vandet og spille bold eller en stafet med fysiske øvelser.
 
Hvordan er samarbejdet mellem de forskellige trænere?
Vi har vores trænermøder med fordeling af hold, hvor der ind imellem også udveksles erfaringer. Ellers forsøger jeg på med mine unge hjælpetrænere, at sørge for at de får ansvarsområder i undervisningen. Det kan være at jeg beder dem om at lave et program for en undervisningsdag så de lærer at agere som svømmetrænere og ikke udelukkende skal samle redskaber ind og sætte bælte og vinger på.
 
Har du erfaring med om det betyder noget for svømmerne og deres selvtillid at deltage i klubbens diplomstævne, mærkedag eller DUKA-stævne?
Jeg synes jeg kan se en rød tråd i, at dem der dukker op til de her stævnearrangementer i svømmeskole regi og som får en god oplevelse ud af det, får en naturlig progression til at søge ind på f.eks. minitalentholdet. Jeg har haft en del svømmere, som har haft gode oplevelser og som også er nået langt til diverse landsstævner. Hvis de føler de kan klare sig godt, så har de måske også lyst til at svømme 2-3 gange om ugen på minitalentholdet. Der er en dialog mellem trænere på øvede hold og minitalentholdet så en gang imellem kommer minitalentholdstrænerne ned og screener de forskellige svømmere.
 
Er der noget du selv vil tilføje?
Ikke andet end at jeg er super glad for at være svømmetræner, mens jeg studerede var det et fremragende studiejob som supplement til SU’en. Nu arbejder jeg som folkeskolelærer og stadig synes jeg at det er fedt at komme lige fra lærerjobbet og herned i hallen en gang om ugen og undervise børnene.