Udskriv

Nyt om mærkeugen d. 8-14 december

.

I næste uge er der mulighed for at alle børn i svømmeskolen kan tage et svømmemærke, som viser hvor dygtig man er blevet til at svømme.

Hvis man går på Leg & Plask eller Begynder Lav, kan man vælge et vandprøvemærke eller et 25 meter mærke. Vandprøvemærket er for de yngste og nyeste svømmere: "Jeg kan holde mig oppe. Jeg er vandtilvænnet". Man kan også vælge at svømme 25 meter i det lave bassin. I begge tilfælde må man gerne have bælte på og det foregår i det lave bassin.

Som tidligere kan man vælge at svømme 50 m – 100 m – 200 m – 400 m – 600 m – 800 m - 1000 m -1500 m eller 2000 m uden hverken bælte eller vinger. (Der er flere distancer/mærker end de anførte).

Man bestemmer først på selve dagen, hvor langt man vil svømme. Man vælger selv hvilken svømmeart og hvor hurtigt, man svømmer.

Hvis man har brug for mere tid end den normale træningstid, kan man fortsætte sammen med det efterfølgende hold. På de seneste hold om fredagen, skal man starte på holdet tidligere, hvis der er brug for ekstra tid. Stadig på de samme baner.

Efter at man har svømmet kan man købe svømmemærket for 20 kr. på kontoret.