Udskriv

Nyt om mærkeugen d. 8-14 december

.

I næste uge er der mulighed for at alle børn i svømmeskolen kan tage et svømmemærke, som viser hvor dygtig man er blevet til at svømme.

Hvis man går på Leg & Plask eller Begynder Lav, kan man vælge et vandprøvemærke eller et 25 meter mærke. Vandprøvemærket er for de yngste og nyeste svømmere: "Jeg kan holde mig oppe. Jeg er vandtilvænnet". Man kan også vælge at svømme 25 meter i det lave bassin. I begge tilfælde må man gerne have bælte på og det foregår i det lave bassin.

Som tidligere kan man vælge at svømme 50 m – 100 m – 200 m – 400 m – 600 m – 800 m - 1000 m -1500 m eller 2000 m uden hverken bælte eller vinger. (Der er flere distancer/mærker end de anførte).

Man bestemmer først på selve dagen, hvor langt man vil svømme. Man vælger selv hvilken svømmeart og hvor hurtigt, man svømmer.

Hvis man har brug for mere tid end den normale træningstid, kan man fortsætte sammen med det efterfølgende hold. På de seneste hold om fredagen, skal man starte på holdet tidligere, hvis der er brug for ekstra tid. Stadig på de samme baner.

Efter at man har svømmet kan man købe svømmemærket for 20 kr. på kontoret.

Udskriv

Svømmeskolen er kommet godt fra start

.

Mange af svømmeklubbens medlemmer har allerede været i vandet på de nye hold. Der har været mange glade børn, unge og voksne - det har været dejligt at opleve den store glæde og forventninger, der har været den første gang.

I år har vi prøvet at være flere hjælpere i hallen, for at vise vej til det rigtige bassin og svare på spørgsmål. Der er blevet brugt tid på at se, om børnene er blevet placeret på det rigtige niveau. Det er vigtigt at være på det rigtige hold for at få den undervisning, som passer til den enkeltes niveau. Vi tror at det giver den bedste undervisning for alle.

Lige nu er en del af vores trænere og og hjælpetrænere på kursus i en eller flere weekender. Vi lægger stor vægt på at give den bedste undervisning, både med hensyn til svømmeteknik, motivation og sikkerhed.

Velkommen til en ny sæson

Farum Svømmeklub

Udskriv

Mærkedag blev til mærkeuge

.

Nyt om mærkeugen (d.11-17 juni)

I næste uge er der mulighed for at alle børn i svømmeskolen kan tage et svømmemærke, som viser hvor dygtig man er blevet til at svømme.

Hvis man går på Leg & Plask eller Begynder Lav, kan man som noget nyt også vælge et vandprøvemærke eller et 25 meter mærke.

Vandprøvemærket er for de yngste og nyeste svømmere: "Jeg kan holde mig oppe. Jeg er vandtilvænnet". Man må her gerne have bælte på og det foregår i det lave bassin.
Man kan også vælge at svømme 25 meter i det lave bassin. Man må gerne have bælte på.

Som tidligere kan man vælge at svømme 50 m – 100 m – 200 m – 400 m – 600 m – 800 m - 1000 m -1500 m eller 2000 m uden hverken bælte eller vinger. (Der er flere distancer/mærker end de anførte).

Man bestemmer først på selve dagen, hvor langt man vil svømme. Man vælger selv hvilken svømmeart og hvor hurtigt, man svømmer.

Hvis man har brug for mere tid end den normale træningstid, kan man fortsætte sammen med det efterfølgende hold. På de seneste hold om fredagen – skal man starte på holdet tidligere, hvis der er brug for ekstra tid – Stadig på de samme baner.

Efter man har svømmet kan man købe svømmemærket for 20 kr.

Udskriv

Aspirantdag

.

Til alle elever i svømmeskolen og forældre

Vi håber, at du synes det er sjovt at gå til svømning.

Måske har du lyst til at svømme på vores nye Aspiranthold? I undervisningen er fokus fortsat at svømmerne skal indlære grundlæggende færdigheder via øvelser og masser af leg. Der bliver også mulighed for at dyrke svømning som en sportsgren ved at deltage i små klubstævner. Holdet er primært beregnet til drenge og piger i alderen 7 - 9 år, som kan svømme uden hjælpemidler (vinger og bælte) og som kan træne 2 gange om ugen. Vi vil gerne invitere dig til at komme til Aspirant-dag.

Arrangementet foregår mandag d. 9. januar 2012 kl. 17.00-18.00

Hvis dine forældre har spørgsmål, er de velkomne til at skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mange hilsner
Farum Svømmeklub

Udskriv

Invitation til julefest

.

Farum Svømmeklub inviterer til Julefest søndag d. 11. december 2011 kl. 14.00 -16.30 i Farum Svømmehal

Se invitationen her.

Program:

Adgang til svømmehallen kl. 14.00

Kl. 14.15 vil der være opvisning i hallen af elitesvømmere

Bassinet åbnes for alle ca. 14.45

Prisen er kr. 20,00 pr. person som betales ved tilmelding

I bedes tilmelde Jer, ved at aflevere slippen på invitationen inkl. betaling i vores postkasse eller på kontoret i kontortiden mandage 15.00-19.00 og fredage 15.00-17.00.

Tilmeldingsfrist er senest fredag d. 2. december 2011.

Udskriv

Mærkedag for svømmeskolen

.

Hvad
Hvert år afholder Farum Svømmeklub en mærkedag, hvor svømmeskolens elever kan komme og afprøve, hvor langt de kan svømme.
Hvem
Alle svømmeskoleelever (forældre er velkomne til at kigge på)
Hvor og hvornår
Mærkedagen finder sted i Farum Svømmehal fredag d. 17. juni i tidsrummet 16-18
Hvor meget
Når man har svømmet, købes et mærke for 10,- kr og det kan evt. syes på badetøjet eller håndklædet
 
Tilmelding

Udløbet.

Udskriv

Råd og vejledning for Farum Familie Triatlon

.

Kom i god tid. Kort rute har skifteplads på græsområdet lige foran svømmehallen. Lang rute har skifteplads i cykelstativerne ved legepladsen. Er du i tvivl om noget så spørg en official. Anbring cykel, hjelm og sko, det kan være en god ide med et ekstra håndklæde til at stå på, da underlaget kan være grus. Husk også en drikkedunk til cykelturen. Skiftepladserne vil naturligvis hele tiden være under opsyn.

Udskriv

Diplomstævne 2011

.

27 svømmere stillede til start til søndagens diplomstævne i træningsbassinet. For nogen var det rigtig hårdt og der måtte kæmpes en brav kamp for at gennemføre de 50 meter. Men alle kom i mål og fik overrakt en velfortjent medalje og et diplom med deres tid.

Farum Svømmeklub håber at se mange af svømmerne igen til vores DUKA-stævne 6.marts.

Se billeder fra dagen her og svømmernes tider nedenfor.

 

Udskriv

Bassinprøver

.

Trænere og hjælpetrænere har i denne weekend igen bestået den årligt tilbagevendende bassinprøve
I den netop overståede weekend har alle trænerne i Farum Svømmeklub bestået Bassinprøven. Det er et krav til alle trænere i Farum Svømmeklub for at kunne undervise, da den sikrer, at man til dagligt har et overblik over sikkerheden i undervisningen og at man i en nødsituation kan handle hurtigt og effektivt.
Udskriv

Farum Svømmeklub ansætter svømmeskoleleder

.

 

Elizabeth Møller Christensen er netop blevet ansat som ny svømmeskoleleder i Farum Svømmeklub. Bestyrelsen ser frem til det kommende samarbejde med Elizabeth og ser hendes ansættelse som en garant for, at den gode udvikling, som vores svømmeskole har taget de sidste år vil fortsætte. Ikke mindst vores trænerstab vil have stor gavn af Elizabeths kompetencer. Elizabeth har skrevet et par ord om sin ansættelse.